Fennikel

Fennikel / Almindelig fennikel
(Foeniculum vulgare)

Fennikel i blomst
(billede af Euryops – Image prise par Euryops dans les Bouches du Rhône, CC BY-SA 3.0)


Fennikel-frø
(billede af Roger Culos – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)


Fennikel-frugt
(billede fra Internettet)

Almindelig Fennikel er den eneste art i slægten fennikel (Foeniculum), der er en del af skærmplante-familien.

Den er udbredt i Makaronesien, Nordafrika, Mellemøsten og Pakistan. Sæsonen varer fra juli til oktober og udseendet er kendetegnet ved en hvid-grøn knold, der dannes af opsvulmede bladskeder. Fennikel er i familie med dild og persille, og dens blade har store lighedstræk med dild.

Smagen er mild og let sødlig, der minder om lakrids eller anis. Planten er rig på A-, B- og C-vitaminer. Anvendelsesområderne er bl.a. i absint, det kinesiske femkrydderipulver og snaps.

Almindelig Fennikel stammer fra Vestasien og Middelhavsområdet, hvor den har været brugt som krydderi siden oldtiden. I Egypten har fennikel været kendt som medicinplante i flere tusind år. Den siges at hjælpe mod krampe, migræne, mave-tarmkatar, diarré og luft i tarmene. Dog blev fennikel først anvendt som grøntsag i Nordeuropa fra 1980’erne. (Kilde: Wikipedia)

Fennikel minder i smagen lidt om anis. Til forskel fra anisplanten er fennikel mere udbredt som grønsag, men som medicinplante har den nogle af de samme virkninger som anis.

Fennikel indeholder æteriske olier, fedtholdige olier (petrosensyre, stigmasterolinsyre, oliesyre og linolensyre), protein, flavonoider (inklusive rutin), kumariner, steroler, cholin, organiske syrer, vitaminer og mineraler (bl.a. a. fosfor, calcium og kalium). Hovedkomponenterne i den æteriske olie er 60-80% anethol (med sød smag), 10-30% fenchon (med bitter smag) og op til 5% estragol. Desuden findes i olien blandt andet methylchavicol, alpha-pinen, camphen, dipentene, alpha-fellandren, limonen, anisaldehyd, anic acid, cisanetol og β-cymene.

Den æteriske olie af fennikel er farveløs eller lysegul og har en sød, krydret duft, der minder om anis. Olien ekstraheres ved dampdestillation af knuste fennikelfrø. Der findes to sorter af almindelig fennikel, bitter fennikel (Foeniculum vulgare var. Vulgare) og sød fennikel (Foeniculum vulgare var. Dulce). Varianterne er kendetegnet ved det faktum, at andelene af bestanddelene af den essentielle olie, der er ekstraheret fra frøene, er noget forskellige. Der er ca. 80% anethol i sød fennikel og ca. 60% anethol i bitter fennikel. Af den bitre substans fenchon er der mere i bitter fennikel end i sød fennikel. Knuste frø giver 2-6% æterisk olie ved destillation. I frøene af sød fennikel øges mængden af æterisk olie med ca. 40%, når frøene opbevares fra efterår til forår.

Som medicin bruges frøene (Foeniculi fructus) og en æterisk olie (Foeniculi aeteroleum) udvundet af frøene. De grønne (muligvis bronzefarvede) blade bruges som krydderier og til pynt, mens de fortykkede blade ved bunden af sød fennikel bruges som grøntsager. Bladene er ikke egnede til tørring, men de kan fryses.

Fennikelfrø og den æteriske olie, der er ekstraheret fra frøene, angives at have følgende egenskaber: antiseptisk, antimikrobiel, antimykotisk, antiinflammatorisk, smertestillende, antipyretisk, insektmiddel og menstruation. Fennikel kan fungere som en planteøstrogen, og på grund af sin gode anislignende smag kan fennikel bruges som en aroma i urtepræparater og medicin.

Den æteriske olie af fennikel er, ud over mange af de ovennævnte egenskaber, mere specifikt angivet til at fungere som balancerende, genoplivende, generelt styrkende, afgiftende, blodrensende og cirkulationsstimulerende stoffer. (Kilde: Urtekildens Planteleksikon, Norge)

Henrik Harpestreng (1164-1244) var en dansk kannik og middelalderlæge, som i sin urtebog ”Liber Herbarum” blandt andet skriver om fennikel: ”Den er tør og hed, og drikker man den udrørt i vin, tager det al slags gift. Saften af roden stødt med honning tager øjnenes mørke når de smøres dermed. Stød grønne frø og lad dem tørre i solen. Den saft, som er deraf, duer for sygdomme i øjnene. Saften dræber også orm i ørerne. Kog roden i bygsuppe og brug ved sygdomme i nyrerne. Den giver fostermoderen megen mælk. Drikkes den i vin, hjælper den mod kvalme. Når hugormen ældes, da æder den planten, så derfor skal gamle folk spise af planten.”

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 blandt andet om fennikel (Fennickel): ”Varmende og tørrende. Vinafkog er godt mod hugormebid, er urindrivende og fremmer modersmælk, mildner tør og hed hoste, gør øjnene klare og meget andet. Saft og destillat af urten dræber og uddriver orm i ørerne.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om fennikel: ”At spise den rå skader ingen. Uanset hvordan den spises bliver mennesker glade og det giver dem en behagelig varme samt god sved og fordøjelse. Frøene er varme af natur og gavner menneskets sundhed når de indgår med andre urter i medicin. Den, der dagligt spiser fennikel på tom mave får mindsket den dårlige slim og undertrykker den dårligt ånde og det giver personen klare øjne. Er man ked af det, bør man knuse fennikel og smøre dette på pande, tindinger, mave og bryst så vil bedrøvelsen fortage sig. Den der har fået mavekneb af kød bør spise fennikel og maven bliver god igen.”

Vidste du:

– at fennikel har en mild antispasmodisk (spasmolytisk) effekt på glat muskel også i luftrøret. Den æteriske olie i frøene er betændelsesdæmpende, opløser slim i de fineste grene af luftrøret og gør flimmerhårene bedre i stand til at transportere slimet fra luftrøret. Fennikel er derfor et fremragende middel mod hoste, hoste, forkølelse, luftrør og lettere former for astma

– at fennikel bruges også i kinesisk urtemedicin. Urten er kendt for at være et af de bedste urtemidler til fysisk svækkelse og mangel på vitalitet på grund af svag eller kold maveenergi

– at duften og effekten af fennikelolie ligner den æteriske olie fra anis. Anisolien virker imidlertid primært på den øvre fordøjelseskanal og mave, mens fennikel virker mere på de nedre fordøjelsesprocesser og tarme, og kan derfor f.eks. bruges til forstoppelse