Spiselige blomster, del 1

Spiselige blomster – del 1

Måske ved du det i forvejen, måske gør du ikke – men i Danmark har vi mange blomster, der kan spises. Og en hel del af dem er faktisk tidligere brugt som lægeplanter, og nogle af bliver stadig brugt. Men mange er nyere planter, som ikke har været kendt hverken i vikingetid eller middelalder. Vi har dog valgt at tage dem med i denne præsentation af spiselige blomster, blandt andet for netop at gøre opmærksom på de muligheder, der (måske) ligger lige for dine fødder – eller øjne!

En del af disse planter / blomster har vi beskrevet i tidligere blog-indlæg, og nogle kommer med tiden.
Nogle kan findes i naturen, og andre skal købes i plantecenteret. Og en del af dem kender du allerede, mens der med stor sandsynlighed også er nogle imellem, hvor du ikke var klar over, at de kan spises!

Her er en ”lille” liste over spiselige blomster, som for eksempel kan give lidt kulør til din grønne salat – der er både gammelkendte planter og nyere planter med. Listen vil blive delt i flere blogopslag, da den faktisk er meget, meget lang!

————————————————————————–

Stedmoderblomst, almindelig (Viola tricolor)

Almindelig stedmoderblomst
Stedmoderblomst
(Billede af Wisniowy – Eget arbejde, Public Domain)

Put de spiselige blomster på din salat, ost og kager, eller kandiser dem.

————————————————————————–

Dild (Anethum graveolens)

Dild i blomst
Dild i blomst
(Billede af PatríciaR – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)

De unge finfligede, friske blade anvendes i salater og fiskeretter samt som garniture. Senere på sommeren anvendes de modne dildskærme som krydderi ved bl.a. syltning af agurker. Dildblomsterne kan også bruges i suppe.

————————————————————————–

Hybenrose (Rosa villosa)

Hybenrose
Hybenrose
(Billede af Roger Culos – Own work, CC BY-SA 4.0)

Kandiser kronbladene, eller brug dem i kryddereddike. Man kan med fordel også lave syltetøj og gelé af dem.

Hybenrose er en invasiv art ( = ikke oprindeligt hjemmehørende i Danmark), og det frarådes derfor at anskaffe den som haveplante, da den udkonkurrerer blandt andet klitrose (se mere om denne længere nede i dette opslag).
Men finder man den vildtvoksende i naturen, kan man i hvert fald bruge blomsterne.

————————————————————————–

Lavendel (Lavandula)
Lavendel, ægte (Lavandula angustifolia)

Ægte lavendel
Lavendel
(Billede af Karelj – Eget arbejde, Public Domain)

Der findes 39 forskellige arter af lavendel, og flere kan vi finde i plantecentret. Så vidt vides er alle spiselige, i hvert fald de arter, vi har herhjemme.

Såvel blomster som blade er velegnede som smagsgiver i alt fra gryderetter, desserter, småkager, is, snaps, sirup til brød og kager.
Blomsterne giver også en dejlig, men ret gennemsmagende, afslappende te.

Ægte lavendel er kendt langt tilbage som lægeplante – det kan du læse mere om her:
https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/02/16/lavendel/

————————————————————————–

Forglemmigej (Myosotis)

Eng-forglemmigej (Myosotis scorpioides)
Engforglemmigej
(Billede af CC BY-SA 3.0)

Bakke-forglemmigej (Myosotis ramosissima)
Bakkeforglemmigej
(Billede af Fornax – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)

Forglemmigej er en slægt med omkring 60 forskellige arter, hvoraf en del ligner hinanden, men for eksempel har lidt anderledes blomster eller blade. Flere af de mange arter vokser i Danmark, og her viser vi blot to af dem – Eng-forglemmigej og Bakke-forglemmigej.

Du kan pynte kagen eller salat med de yndefulde blomster. Blomsten er kendt for at gøre ting mere romantisk og ses derfor ofte på bryllupskager.

Forglemmigej er også en af de gamle lægeplanter.
Du kan læse mere om den her:
https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/05/31/forglemmigej/

————————————————————————–

Duftgeranium / Duftpelargonie

Rosengeranium / Rosenpelargonie
(Pelargonium capitatum / Pelargonium graveolens)

Duftgeranie / Rosengeranie
(Billede af Dick Culbert from Gibsons, B.C., Canada – Pelargonium odoratissimum, CC BY 2.0)

Der er en del forvirring omkring navne til duftgeranier.
For det første bør de i følge botanikerne ikke omtales med det gammelkendte navn duftgeranier, men bør kaldes duftpelargonier.
Dernæst kan man støde på flere navne til de enkelte sorter. Typisk bruger englænderne og amerikanerne ofte forskellige navne til de samme “sorter”.
Der er også nogle sorter der ligner hinanden så meget både i udseende og duft at det er meget svært at kende forskel. (Kilde: Urtegartneriet.dk)

En af de mere kendte af disse duftgeranier/duftpelargonier er Rosengeranium eller Rosenpelargonie, og det er den, du kan se på billedet.

Bladene har ofte en citronagtig duft, og nogle steder kan man derfor finde planten under tilnavnet ”Gå-væk-myg-plante”, da mange mener, at planten er med til at holde myg væk.
Den har dog også en anden effekt, mener en hel del mennesker: Den går nemlig også under navnet ”Ørepineplante”, da det siges, at den kan fjerne ørepine ved at man ruller et blad sammen og stikker i øret, og så skulle pinen forsvinde.

Rosengeranium er fyldt med æteriske olier, som giver planterne den kraftige duft. De bruges bl.a. i parfumer, sæbe og cremer, men kan også bruges som smagsforstærker i blandt andet is.

Det er de unge spæde skud, der bruges, og smagen, de afgiver, er den samme som deres duft. Der skal ikke mange blade til, for selv få blade kan give meget smag. De fine, små blomster kan du bruge som pynt i salater eller på kager og desserter. De smager ikke af så meget, men smukke er de.

Men en del af de spiselige blomster smager, som de dufter, og findes i mange varianter. Pynt din kage eller dessert med kronbladene, og lad dem dufte og smage lækkert.
En anden idé er at indfryse de smukke blomster i isterningbakken – så har du nogle flotte isterninger til drinks.

De kan også bruges som pynt i en punch eller anden form for velkomstdrink.

————————————————————————–

Klitrose (Rosa pimpinellifolia)

Klitrose
Klitrose
(Billede af Sten, CC BY-SA 3.0)

Klitrose er almindeligt vildtvoksende i Danmark langs Jyllands vestkyst og i det vestlige Limfjordsområde, og er sjælden i det øvrige land. Den er hårdt trængt af landskabsukrudtet rynket rose (hybenrose – Rosa rugosa – se længere oppe i dette opslag), som er på vej til at overtage dens niche.
Hybenroses frugter er populær til blandt andet marmelade, gelé, i supper og som pulver, og den er ganske vist blevet indført til Danmark omkring år 1800 og fik i løbet af 75 år så godt fat, at den fra 1875 blev registreret som vildtvoksende. Den er særdeles hårdfør og udkonkurrerer sine artsfæller, så som klitrosen – derfor er den også på listen over invasive arter i Danmark og bør bekæmpes.

Klitrosen vokser desværre ikke vildt ret mange steder i Danmark, men den kan købes i flere plantecentre, og den er lige så smuk og anvendelig som hybenrosen – så hvis du har trang til at plante nogle af disse roser, så vælg klitrosen frem for hybenrosen!

De kraftigt duftende blomster kan for eksempel bruges til at pifte snaps op med – eller lav din egen blomstereddike ved at hælde lagereddike over klitroseblomsterblade (kun kronblomsterne): Skold en glasbeholder/-flaske; skold blomsterkronbladene og kom dem i beholderen; hæld lagereddike over, så det dækker. Lad det trække i mindst en uge før brug. Lader du blomsterbladene blive i eddiken, kan den holde meget længe, mindst et år eller to. (Du kan også bruge de næsten sorte hyben fra klitroserne til dette.)

————————————————————————–

Asters (Aster)

Alpe-asters
Alpe-asters
(Billede af Wikimedia, CC BY-SA 3.0)

Der findes så mange arter af asters, at det vil tage alt for megen plads at remse dem alle op!

Fælles for dem er dog, at de findes i et væld af farver, og at alle er spiselige. De findes både i vilde og i dyrkede former og kan, hvis man bruger flere farver, virkelig pifte en salat op – eller drysses over dampede asparges eller kogte nyopgravede kartofler.

Husk dog at komme de smukke kronblade på til sidst, ellers bliver de hurtigt bløde og mister deres sprøde bid og spændstige udseende.

————————————————————————–

Salvie, Blå (Salvia patens)
Læge-salvie (Salvia officinalis)

Blå salvie
Blå Salvie
(Billede af T.Voekler – Self-photographed, CC BY-SA 3.0)

Lægesalvie
Læge-salvie
(Billede af Wikimedia, CC BY-SA 3.0)

Der er omkring 120 arter af salvie – og en stor del af dem er spiselige, for nogens vedkommende kun blomsterne, for andres både blomster og blade.

De har dog i de fleste tilfælde en ret gennemtrængende smag, så man skal dosere varsomt, når man bruger de forskellige slags salvie i mad eller drikke. Den blå salvie er dog mildere i smagen, så måske det er løsningen for de, der gerne vil have en mildere salviesmag.
Der er også fremelsket helt nye smagsvarianter, herunder ananassalvie (af nogle kaldet mandarinsalvie), hvor duft og smag som regel lever op til deres navn.

God er salvie især til fede kødretter, men også til andre ting:
Lav salviesmør ved at røre blødt smør med lidt finthakkede lægesalvieblade.
Brug blomster fra blå salvie som pynt på kager eller andre desserter – eller i din salat.

Eller hvad med:
Den mest berømte salvieret er nok Saint-Germain suppen, der grundlæggende består af ærter, bacon, gulerødder, løg, timian og en håndfuld hele salvieblade. Alt koges i mindst 3 timer. Den er opkaldt efter den mytiske grev Saint-Germain (Den evige greve), der efter eget udsagn var over 2000 år gammel. Hans livseliksir-opskrift med salvie (Saint-Germain-te), blev bl.a. købt af den danske regering. (Kilde: Urtegartneriet.dk)

————————————————————————–

Kornblomst (Centaurea cyanus)

Kornblomst
Kornblomst
(Billede af Sergey M. Sazhin – Sazhin64 – Eget arbejde, GPL)

Den smukke kornblomst lyser med sin blå farve op rundt omkring i kornmarker, især hvis de ikke er behandlet med ukrudtsdræbende middel.

Men det er også en gammel medicinplante, og den kan derfor spises.

Den stærke blå farve kan trækkes ud af blomsterne og bruges som naturlig farve til sukker og konfekt.
Du kan koge te på de tørrede blomsterblade.
De friske blade kan du bruge som velsmagende pynt på salater, til is-the, blomsterlimonade og kagepynt.
De helt friske skud kan også puttes i en salat, hvor de bidrager med en delikat smag af kløver.

Blomsterbladene fra kornblomst skal ikke tilberedes, men bør anvendes friske fra planten. Du kan også tørre dem og glæde dig over, at de bevarer deres markante blå farve i tørret – og opblødt – tilstand.

Opbevar blomsterbladene dækket med et let fugtigt klæde i en lukket pose eller lufttæt kasse i grønsagsskuffen i dit køleskab, hvor de holder i et par dage. (Kilde: Vildmad.dk)

Blomsterne har en krydret smag, og smager bedst friske. Brug dem i salat, kryddersmør og smoothie, eller som pynt på kager.

————————————————————————–

Tusindfryd / Bellis (Bellis perennis)

Tusindfryd
Tusindfryd / Bellis
(Billede af Vulkano Uwe H. Friese, Bremerhaven – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)

Tusindfryd, også kendt som Bellis, er tit udbredt i den almene danske have, og har en bitter smag. Brug dem til at pynte din mad og kager, eller sylt dem. Du kan også bruge dem i urtete eller snaps. Blomsten har også helbredsmæssige fordele, og er rig på C-vitamin.

Flere dele af planten kan bruges:
– unge blade til salater eller kogte retter
– blomsterknopper til supper og salater
– kronblade som spiselig pynt til salater eller på brødet
– blomster til te

Tusindfryds blade bliver syrlige og bitre med alderen, og derfor er det bedst at samle kun de helt unge blade. De ældre blade kan dog bruges i mindre mængder fx i sammenkogte retter. (Kilde: Spis Amager Fælled)

Man tror det måske ikke, men tusindfryd er en gammel lægeplante, som du kan læse mere om her:
https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/02/21/tusindfryd/

————————————————————————–

Dette var så første opslag om de mange dejlige spiselige blomster, der findes – følg med på bloggen for at se de kommende opslag!

3 Replies to “Spiselige blomster, del 1”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait