Spiselige blomster, del 4

Spiselige blomster – del 4

Måske ved du det i forvejen, måske gør du ikke – men i Danmark har vi mange blomster, der kan spises. Og en hel del af dem er faktisk tidligere brugt som lægeplanter, og nogle af bliver stadig brugt. Men mange er nyere planter, som ikke har været kendt hverken i vikingetid eller middelalder. Vi har dog valgt at tage dem med i denne præsentation af spiselige blomster, blandt andet for netop at gøre opmærksom på de muligheder, der (måske) ligger lige for dine fødder – eller øjne!

En del af disse planter / blomster har vi beskrevet i tidligere blog-indlæg, og nogle kommer med tiden.
Nogle kan findes i naturen, og andre skal købes i plantecenteret. Og en del af dem kender du allerede, mens der med stor sandsynlighed også er nogle imellem, hvor du ikke var klar over, at de kan spises!

Her er en ”lille” liste over spiselige blomster, som for eksempel kan give lidt kulør til din grønne salat – der er både gammelkendte planter og nyere planter med. Listen vil blive delt i flere blogopslag, da den faktisk er meget, meget lang!

Her finder du det første opslag: https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/07/19/spiselige-blomster-del-1/

Og her finder du det andet opslag: https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/07/26/spiselige-blomster-del-2/

Og det tredje opslag: https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/09/06/spiselige-blomster-del-3/

————————————————————————–

Rose (Rosa)

Æblerose
Æblerose (Rosa rubiginosa)
(Billede af Stan Shebs, CC BY-SA 3.0)

Mangeblomstret rose
Mangeblomstret rose (Rosa multiflora)
(Billede af AnRo0002 – Eget arbejde, CC0)

Fransk rose
Fransk rose (R. gallica)
(Billede af Bogdan, CC BY-SA 3.0)

Hugos rose
Hugos rose (Rosa xanthina forma hugonis)
(Billede fra Wikimedia, CC BY-SA 3.0)

Den franske rose, som billede nr. 3 ovenfor viser, har været dyrket siden Middelalderen og dens gener findes i mange af de hybrider og sorter, der dyrkes i dag.

Langt de fleste roser er spiselige – man skal bare huske at bruge de usprøjtede. Det duer som regel ikke bare at købe en lille rose i supermarkedet, hos blomsterhandleren eller i plantemarkedet og så guffe løs af de smukke kronblade – for ofte er disse blomster sprøjtede med ukrudtsmiddel og/eller insektdræbende middel.

Derfor bør man for eksempel finde de roser, der vokser vildt i naturen (blandt andet klitrose og hybenrose / hunderose – som er omtalt i vores første indlæg om de spiselige blomster), eller plante roser i sin egen have.
Eller finde de mini-roser hos plantemarkedet, som netop er beregnet til at spise.

Hele blomsten (mini-roserne) som kronbladene kan bruges til: Kødretter, fiske- og skaldyrsretter, salater og desserter. Kronbladene kan også bruges til at indarbejde i marmelade og syltetøj – eller gelé.

Eller brug kronbladene som dekoration på/i kager, i lagkagebunde, desserter, kandiserede, i marcipan, tør dem til te, lav roseneddike, rosenvand, rosensukker og rosensirup.

————————————————————————–

Salvie: Solbærsalvie – Ananassalvie

Ananassalvie
Ananassalvie (Salvia elegans)
(Billede af Eric Hunt – Self-photographed, CC BY 2.5)

Solbærsalvie
Solbærsalvie (Salvia microphylla var. neurepia)
(Billede af First Light at English Wikipedia, CC BY 3.0)

Der findes efterhånden mange slags salvie med duft / smag – dette er blot 2 af de mange!
Solbærsalvien – og også ananassalvien – har en meget smuk rød blomst, der fungerer rigtig godt i salater og på desserter.

Blomsterne er fine på kager, lagkager, desserter og salater.

Brug bladene i det salte køkken.

————————————————————————–

Stevia – Sukkerplante (Stevia rebaudiana)

Stevia blomst
Stevia blomster
(Billede af Ethel Aardvark – Own work, CC BY 3.0)

Sukkerplanten, Stevia, stammer fra Brasilien, Argentina og Paraguay. Her vokser den vildt i kanten af sumpområder eller vedvarende fugtige græsenge.
Den oprindelige befolkning, guaraníerne, har brugt planten i århundreder som sødemiddel i deres afkog af paraguaykristtorn (Ilex paraguariensis), maté. I dag forskes der intenst i mulighederne for dyrkning og industriel anvendelse af plantens indhold.

EU-kommisionen besluttede den 11. november 2011 at godkende steviol og steviaglycosider som fødevaretilsætningsstof. Steviaglycosider er desuden godkendt som fødevaretilsætningsstof og/eller kosttilskud i en lang række andre lande.
Ny dansk forskning indikerer, at Stevia rebaudiana måske kan bruges i behandling af type-2 diabetes, da det aktive stof steviosid menes at have færre bivirkninger end den nuværende behandling. Dog mangler stadig yderligere forskning.

Men ikke bare bladene kan bruges – også de yndige små, hvide blomster er spiselige.

Brug blomsterne som dekoration på kager og desserter.

————————————————————————–

Oregano og Merian

Organo blomst
Oregano (Origanum vulgare) – også kaldet ”Almindelig merian”
(Billede af Ivar Leidus – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)

Merian
Merian – Havemerian – Sød merian (Origanum majorana)
(Billede fra Wikimedia, CC BY-SA 3.0)

Oregano og merian bliver gerne forvekslet med hinanden, for de smager næsten ens og kan bruges i de samme retter. Og det er svært at skelne mellem de mange forskellige nye sorter, der hele tiden dukker op.

Begge tilhører læbeblomstfamilien og regnes for flerårige urter, selvom et par enkelte arter er etårige, og nogle flerårige ikke klarer en overvintring på friland herhjemme. Man regner med, at der findes 20 til 40 forskellige arter af origanum, der alle stammer fra egnene omkring Middelhavet og Østasien. Af disse arter er flere hybridformer udviklet.

Havemerian, Origanum majorana, betragtes ofte som en haveform af oregano, Origanum vulgare, også kaldet almindelig eller vild merian.

Havemerian, Origanum majorana, er mest brugt i madlavning, fordi den har en delikat sød og let krydret smag. Oregano, Origanum vulgare, er stærkere i smagen og bruges især i kraftige supper og gryderetter. Begge slags krydderurter er gode i pasta, tomatretter, pizza, suppe, kylling mm. Oregano kan pga. den kraftige smag tilsættes under kogningen, mens den mere delikate og søde havemerian helst tilsættes i sidste øjeblik før servering. Til forskel for andre krydderurter, hvor unge blade foretrækkes, så er det de uudsprungne blomster og de øverste blade, der høstes. Urterne bruges både friske og tørrede i maden, og en te brygget på bladene af oregano eller merian anbefales bl.a. mod hovedpine. Olien, der udvindes af disse krydderurter, indeholder thymol og carvacol, som også findes i timian. Krydderurterne skærper fordøjelsen.
(Kilde: Havenyt, https://www.havenyt.dk/artikler/koekkenhaven/krydderurter/to_og_fleraarige/984.html)

Men ikke bare bladene, men også blomsterne, som er fint lyserøde, kan bruges alene!

Brug blomsterne som dekoration, og sammen med bladene i dressinger, i kryddersmør, i marinader, og til syltning.

Vi har tidligere skrevet om oregano og merian – det kan du læse her:
https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/02/16/oregano-merian/

————————————————————————–

Timian (Thymus)

Have timian
Havetimian (Thymus vulgaris)
(Billede af Sten, CC BY-SA 3.0)

Smalbladet timian
Smalbladet timian (Thymus serpyllum)
(Billede af Sten, CC BY-SA 3.0)

Bredbladet timian
Bredbladet timian (Thymus pulegioides)
(Billede af LuckyLion – Eget arbejde, CC BY 3.0)

Også blomsterne fra timian kan spises.

Fine lyserøde/lyslilla blomster – de smager af timian og lidt af citron – alt efter hvilken variant du bruger.

Brug blomsterne som dekoration, og sammen med bladene i dressinger og i kryddersmør.

Timian er også godt i marinader og til eddikesyltning – f.eks. syltede græskar, pickles og syltede agurker.

Timian har vi også skrevet om tidligere – det kan du læse her:
https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/02/16/timian/

————————————————————————–

Purløg (Allium schoenoprasum)

Purløg i blomst
Purløg i blomst
(Billede af Ivar Leidus – Eget arbejde, CC BY-SA 4.0)

De fleste mennesker ærgrer, sig når deres purløg går i blomst, da de så ikke kan få mere purløg, hvis de ikke har klippet dem ned i tide. Men vent nu alligevel spændt på at purløgene går i blomst, for de smager meget stærkere end bladene, og de er utroligt kønne. Dette gælder for øvrigt næsten alle løgarter og porre.

Nyd i stedet de smukke blomster, pluk dem og del blomsterkurven i små enkeltblomster, som spredes ud som pynt på en salat eller en æggekage. De smager fantastisk godt.

Andre løgblomster som kinaløg, ramsløg osv. er også spiselige.

————————————————————————–

Skovsyre (Oxalis acetosella)

Skovsyre i blomst
Skovsyre i blomst
(Billede af André Karwath aka Aka – Eget arbejde, CC BY-SA 2.5)

Smager let syrligt.

Fine farvede blomster i hvid, pink eller gul, bladene er grønne eller rødlige.

Både blomster og blade spises, og er er smukke som dekoration på kager, lagkager, desserter eller madretter f.eks. kammusling med asparges.

Bladene (og stængel og blomster) indeholder oxalsyre, som også findes i spinat og rabarber, og skal indtages i små mængder.

Spis skovsyren sammen med et mælkeprodukt, der neutraliserer oxalsyren.

————————————————————————–

Almindelig syren (Syringa vulgaris)

Syrenblomster
Syren-blomster
(Billede fra Wikimedia, CC BY-SA 3.0)

De små og fine syrenblomster er med deres fortryllende duft en gave fra naturen. Blomsternes mangfoldige kulører kan på en grøn salat, en hvid hytteost eller en rød hybensuppe bidrage med et smukt nuancespil. Også i det søde køkken hilses syrenblomster velkommen. En hvidglaseret chokoladekage drysset med små, lyserøde blomster er da fristende. Også i saft, sirup og gele er syrenblomster velegnede, ligesom de er rigtig gode at kandisere.

Skil de små blomster blidt fra blomstertoppene og læg dem på et fugtigt viskestykke ved et åbent vindue i en times tid, så blomsterne holder sig friske, mens eventuelle smådyr kan stige af. Syren hører til i det søde køkken, hvor du kan bruge de små blomster som parfumeret pynt på kager og salater til at give en ren og uforfalsket sommerfornemmelse. Du kan også bruge de hele blomstertoppe ved at dyppe dem i en tynd pandekagedej, friturestege dem og servere dem sammen med en bærsorbet. En håndfuld syrenblomster i honningen, sukkerskålen eller siruppen giver næsen noget at glæde sig over.

OPSKRIFT PÅ SYRENSAFT
Pluk en masse syrener så du også har til alle hjemmets vaser.

Du skal bruge:

  • 25 syrenklaser
  • 1 liter kogende vand
  • 1 teske citronsyre
  • 2 citroner
  • 4 håndfulde sukrin (sødemiddel)

Sådan gør du:

  • Klip bladene fra og læg hyldeblomstrne i en skål.
  • Tilsæt kogende vand,  citroner,  citronsyre og sukrin

Lad det trække 4 – 5 dage i køleskabet.
Kom saften på rengjorte flasker. Du kan skylle flaskerne i Atamon eller fryse din færdige saft, hvis du vil undgå Atamon.
Smagen er lidt bitter og ret blomstret, så syrensaft kan med fordel blandes i for eksempel danskvand.

Eller du kan lave Syrensirup:

Det bedste resultat kommer ved at indkoge en omgang syrensaft. Denne laves ved at nedenstående ingredienser trækker på køl i ca. 4 dage. Syren skylles, puttes i et stort fad. Citroner skæres i skiver og lægges ved. Sukker drysses over. Tilsæt evt. cironsyre ca. 60 g. Overhældes med 2 L kogende vand. Stilles koldt i ca. 4 dage. Koges herefter ind i ca. 1 time.

Har man ikke tid eller tålmodighed til dette, kan man gøre som følger:
Til ca. 6 små flasker færdig sirup
40 store klaser violette syren
1 kg sukker
3 øko citroner
2 L vand

Syrenblomster plukkes og puttes i en stor skål med koldt vand. I en gryde bringes 2 L vand i kog sammen med sukkeret. Blomsterne afdryppes let og kommes i gryden. Saft af 3 øko citroner tilsættes. Koges i ca. 10 min under låg. Herefter sies saften, hældes tilbage i gryden og koger ind i ca. 1 time. Ønskes en lidt tykkere sirup-konsistens, kan der tilsættes ½-1 tsk. Rød Melatin (følg anvisning på pakken).
For længere holdbarhed tilsættes atamon – ellers opbevares på køl.
Hældes på atamon-skyllede flasker.

Eller hvad med marmelade:
Marmelade af syrener – det skal du bruge

2 små glas

1 citron
125 g syrenblomster
4 blade citronmelisse
300 g syltesukker
1 knivspids kanel
4 dl vand

Sådan laver du den
Vask citronen grundigt, riv citronskallen fint, og pres saften af citronen. Hak blomster og citronmelisse, og bland med syltesukker og kanel i en skål. Kog vandet, og hæld det over blandingen i skålen. Hæld det hele tilbage i gryden, og kog det i ca. 10 min., eller indtil bladene bliver bløde. Det må ikke koge for længe, så bliver marmeladen hård. Fjern gryden fra varmen, tilsæt citronsaft og -skal, og bland det godt i nogle minutter. Hæld marmeladen på rene, skoldede glas, og lad den afkøle.
Smager let bittert.

Fine farvede blomster fra hvid til mørk lilla.
Blomsterne er smukke som dekoration på kager og desserter eller gode i opskrifter som syrensukker, marmelade og syrensirup.

Fødevarestyrelsen ved meget lidt om denne plante og anbefaler at den spises i små mængder. – Alt med måde.

————————————————————————–

Dette var så fjerde opslag om de mange dejlige spiselige blomster, der findes – følg med på bloggen for at se de kommende opslag!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait