Forglemmigej

Forglemmigej (Myosotis)
Eng-forglemmigej (Myosotis palustris / Myosotis scorpioides)

Kan forveksles med:
Kærmindesøster (Brunnera macrophylla)

Eng-forglemmigej
(billede fra Wikimedia, CC BY-SA 3.0)


Bakke-forglemmigej
(billede af Fornax – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)


Skov-forglemmigej
(billede fra Wikimedia, CC BY-SA 3.0)


Mark-forglemmigej
(billede af I, Hugo.arg, CC BY-SA 3.0)


Kærmindesøster
(billede af UpstateNYer – Own work, CC BY-SA 3.0)

Forglemmigej (Myosotis) er en slægt af omkring 60 arter, som er udbredt i Europa, Nordafrika, Asien, Nordamerika og Oceanien. Det er urteagtige planter, både et-årige og stauder, der har store indbyrdes forskelle, men som ikke desto mindre alle kan beskrives ved at have en lille (1 cm i diameter) flad blomst med 5 blå kronblade, som danner en overdådig, krum blomsterstand (svikkel) på en tynd og pjusket stængel, og som blomstrer i foråret.
Farvevariation er ikke usædvanlig og hvide og pink blomster ses ofte. De er populære i haver og dyrkede former har tit blandede farver.

Navnet er lånt fra fransk “ne m’oubliez pas”, som var oversat fra tysk “Vergissmeinnicht”, og oversættelser kan findes i de fleste europæiske sprog såsom:
Nnederlandsk “vergeet-mij-nietje”, svensk “förgätmigej”, romansk “nu-mă-uita”, ungarsk “nefelejcs”, tjekkisk “pomněnka”, russisk “незабудка (nezabudka)”, slovakisk “nezábudka”, polsk “niezapominajka”, litauisk “Neužmirštuolė”, italiensk “nontiscordardimé”, spansk “nomeolvides” og japansk “Wasurenagusa” og på færøsk “gloym-meg-ei”etc. Navnet på hebraisk “zikhrini” betyder “husk mig”. (Kilde: Wikipedia)

Engforglemmigej (Myosotis scorpioides / Myosotis palustris – begge betegnelser bruges), ofte skrevet eng-forglemmigej, er en 15-40 cm høj urt, der vokser ved søer og vandløb. Den blomstrer fra juni til august, hvor blomsterne sidder i en krum stand, som efterhånden rettes ud. Blomsterstand er en asymmestrisk kvast, som kaldes svikkel.
Engforglemmigej er en flerårig urt med en opstigende til opret, men spinkel vækst. Første år dannes kun en grundstillet roset af blade, men næste forår skyder stænglerne til vejrs. De er kantede i tværsnit og tæt hårede. Bladene er spredt stillede og elliptiske med hel rand. Begge sider er lyst grågrønne og hårklædte.

Blomstringen sker i juni-august, hvor blomsterne sidder i en krum stand, som efterhånden rettes ud (en svikkel). Sviklerne er oftest bladløse til forskel fra den lignende sumpforglemmigej. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med klokkeformet bæger og en fladkravet, lyseblå krone af runde kronblade. Kronen er 7-9 mm i diameter. Frugterne er brune delfrugter. (Kilde: Wikipedia)

Myosotis scorpioides (syn. Myosotis palustris), den sande forglemmigej eller vand-forglemmigej (i England), er en urteagtig flerårig blomstrende plante i rubladfamilien, Boraginaceae. (Kilde: Wikipedia UK)

Den forglemmigej, som man finder vildtvoksende rigtig mange steder i Danmark, er nogle gange engforglemmigej, men det kan også være bakkeforglemmigej (Myosotis ramosissima).
Forskellen på de to er synlig, når man kommer tættere på: Engforglemmigej har større blomsterkronblade end bakkeforglemmigej (se billederne øverst i artiklen).
Men man kan også støde på skovforglemmigej (Myosotis sylvatica) i jordrige skove, eller markforglemmigej (Myosotis arvensis), der vokser på agerjord og muligvis ikke er en ”indfødt” art i Danmark.

For at det ikke skal være løgn, så kan forglemmigej også forveksles med Kærmindesøster (Brunnera macrophylla), der på engelsk også er kendt som ”Great forget-me-not / Stor-forglemmigej”. Kærmindesøster (billede øverst i artikel) er ud af samme familie og orden som forglemmigej-slægten, men er altså en anden slægt.

Og derfor skal man så også være varsom, for hvor forglemmigej er spiselig, er kærmindesøster det IKKE.

Hvilken af de mange arter af forglemmigej er så den oprindelige i Danmark? Ja, det er er godt spørgsmål…
Men ser vi på urtehistorien, så omtaler Hildegard af Bingen ikke nogen specifik art, der bruges betegnelsen Myosotis sp., hvilket antyder, at der måske har været kendskab til flere arter (species), men at hun skærer dem alle over én kam.
Henrik Smid, derimod, omtaler eng-forglemmigej (Myosotis palustris) og har dermed en specifik art.

Selv om det kan forbløffe, så har forglemmigej faktisk været anvendt som lægeplante. På et tidspunkt i middelalderen mente man, at den var virksom mod tuberkulose, og ifølge tyske naturmedicinkilder findes videnskabelig bevis for dens positive effekt.
Og markforglemmigej (Myosotis arvensis) har på et tidspunkt været brugt mod øjensygdomme.
Der har dog været ret delte meninger henover tiden om forglemmigejs mulige medicinske virkning (se nedenfor), og forglemmigej, alle arterne, anvendes ikke længere som lægeplante, men den er spiselig og kan pynte på kager og desserter eller i en salat.

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 om eng-forglemmigej (Lille Museøre / Museørne): ”Saft bruges mod gulsot. Afkog bruges mod leverens forstoppelse, og ved vattersot [ældre betegnelse for ødem / vandansamling] og gulsot.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om forglemmigej (De Frideles): ”Denne plante indeholder ingen kræfter som er nyttig, den er som ukrudt og derfor ikke egnet i medicin. Hvis nogen spiser den, gør den mere skade end gavn.”

Vidste du:

– at forglemmigejen er Alaskas nationalblomst

– at under Hitlers regime blev frimureri og frimurersymboler forbudt. Dette stoppede selvfølgelig ikke de tyske frimurere i at bære tegn på deres tilhørsforhold til logen; vinklen og passeren blev byttet ud med en nål med en forglemmigej.
Senere er blomsten blevet et universelt tegn, til minde om dem der har lidt i frimureriets navn, især dem der led under nazisternes regime

– at forglemmigej i blomstersproget betyder: Lad mit billede evigt bo i dit hjerte. Venskab ud over døden

– at der findes en lille anekdote om, hvordan forglemmigej fik sit navn:
Da Gud skulle navngive alle de dyr og planter, han havde skabt, var den lille blomst bange for at blive glemt, så den råbte hele tiden: “Forglem mig ej, forglem mig ej..”. Derfor fik den navnet forglemmigej

– at en anden anekdote om forglemmigej lyder således:
Ved Donau boede engang en smuk prinsesse. Mange riddere fra hele Europa bejlede til hende. En dag, da hun efter et stormvejr gik tur langs floden, så hun en klump græs med en buket af smukke blå blomster flyde afsted midt i floden. På hendes ønske om at få de smukke blomster springer en af ridderne ud i den rivende flod, får fat i blomsterne og svømmer med sine sidste kræfter ind og giver prinsessen blomsterne.
Men hans kræfter er udtømte og han rives med ned af floden mens han råber til prinsessen: “Forglem mig ej”. Ridderen drukner, men blomsterne opkaldes efter hans sidste ord. Denne historie sammen med, at blå er troskabens farve, er måske årsagen til, at forglemmigej har været brugt som gave til ens elskede