Lavendel

Ægte Lavendel (Lavandula angustifolia)

Lavendel
(billede af Karelj – Eget arbejde, Public Domain)

Ægte Lavendel er en delvis stedsegrøn, halvbusk med oprette, senere opstigende grene.

Det er en populær, hvid eller blålilla – eller i nogle tilfælde lyserød – prydplante i mange haver, men planten indeholder også meget karakteristiske velduftende æteriske olier, så planten bruges f.eks. i madlavning. Den typiske lavendelduft findes både i blade, skud og blomster. I krydderiet “Herbes de Provence” indgår tit lavendel, men blomsterne kan også bruges direkte i salater. Herudover bruges planten også i potpourri, cremer og parfume.

Lavendel er også populær blandt insekterne. Bl.a. lille kålsommerfugl, grønåret kålsommerfugl, honningbier og visse humlebi-arter besøger den gerne.

Men lavendel er også en gammel lægeplante, og den har flere egenskaber. Den mest kendte er nok, at lavendel er beroligende og derfor kan give en bedre nattesøvn – den kan indtages som te, bruges i duftlamper, eller simpelthen klippes fra planten og sættes (tørret eller frisk) i soveværelset. Den kan også kommes i små ”pakker” og lægges ved eller under hovedpuden.

Men lavendel har også antibakterielle, antimikrobielle, slimløsende, stress-aflastende effekt, antiseptiske og smertestillende egenskaber.

Lavendel har en lang tradition for brug i naturmedicin og som en naturlig duft til parfume og cremer. Den beroligende duft gør det beroligende for åndedrætssystemet.

Æterisk lavendelolie er en af de få æteriske olier, man kan bruge direkte på huden (andre skal blandes op med creme eller olie), og i den funktion kan den bruges på for eksempel sår på grund af de antibakterielle egenskaber.

Derudover har lavendel været brugt som krampeløsende, smertestillende, antidepressiv, nervestyrkende, blodtrykssænkende, menstruationsregulerende, stimulerende, fordøjelsesfremmende, mavestyrkende, galledrivende, slimløsende, antiseptisk, bakteriehæmmende, kredsløbsstimulerende, urindrivende, udrensende, hudirriterende og insektdræbende (mølmiddel, loppemiddel).

Navnet lavendel kommer fra det latinske ord “lavare“, som betyder “at vaske”, og angiver, at urten blev brugt i bade. I middelalderen og renæssancen blev lavendel drysset på gulvene i private hjem og i kirker som en beskyttelse mod pest. Lavendel var en populært strøurt, også fordi det holdt insekter væk, og duften varede længe. De lavede også små buketter af lavendel, som de snuste til for at afværge pest og andre sygdomme. En anden brug af lavendel fra gamle tider var, at kvinder syede tørrede blomster i deres hatte for at forhindre svimmelhed og kvalme. (Kilde: Urtekildens planteleksikon, Norge)

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 blandt andet om lavendel: ”Varmer og fordeler. Afkog af blomst fremmer urin. Stiller smerter i maven og læger gulsot.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om lavendel: ”Hvis en lusebefængt person snuser til lavendel, vil lusene dø. Lavendelduft giver klare øjne. Duften afværger onde ånder.”

Vidste du:

– at over 100 indholdsstoffer er identificeret i den æteriske lavendelolie

– at man kan bruge lavendel som krydderi til vildtretter, grillet lam og fisk

– at lavendel virker uddrivende på tarmgas