Mistelten

Mistelten (Viscum album)

Mistelten
(billede af CC BY-SA 3.0)

Mistelten er en 20–50 cm høj busk, der som halvsnylter vokser på andre planter, især løvtræer. Mistelten findes kun meget sjældent vildtvoksende i Danmark. Ordet mistelten er af usikker oprindelse. Det kan være relateret til det tyske ord Mist, der betyder gødning, men i oldengelsk bliver mistel også anvendt for basilikum.

Mistelten er giftig, hvis den kommer ind i blodomløbet. Giften kan udvindes ved at knuse planten mellem to sten, og da mistelten er stedsegrøn, er den giftig året rundt. Udtræk af planten indeholder lectin, som skulle være virksomt mod visse typer kræftceller. Mistelten hører derfor til de planter, der er grundigst undersøgt af farmakologer i moderne tid.

Den blev tidligere anset som en trylleplante, der kunne åbne dødsrigets porte, gøre ufrugtbare dyr frugtbare, og virke som serum mod alle typer gift. Stenalderens jægere kunne nedlægge selv store dyr, blot pilen var dyppet i misteltenens gift. Efterhånden som der blev mindre jagt, og misteltenen mere sjælden, gik den kundskab i glemmebogen, men har overlevet i finsk, jødisk og persisk tradition, samt i beretningen om Balders død, hvor misteltenen stadig er en dødelig plante; man havde blot glemt hvorfor. Det særlige ved mistelten – at den vokser som snylteplante på andre træer – ser ud til at være ukendt for både Snorre i Den Yngre Edda og forfatteren af Den Ældre Edda. Begge beskriver den som en plante, der vokser i jord. (Kilde: Wikipedia)

Misteltenes bær modner ved årets udgang. De er et symbol på lysets tilbagevenden og et frugtbarhedssymbol i forbindelse med solhvervsfesten. I Middelalderen og langt op i 1900-tallet er mistelten brugt mod epilepsi. Logikken var, at når planten ikke faldt ned, så ville patienten heller ikke falde. Den blev også brugt mod svimmelhed, vattersot, lungesot, astma og nervøse lidelser.

Den bruges stadig i nogle lande mod forhøjet blodtryk, åreforkalkning, klimakterieproblemer, nervesygdomme og kræft. I den nordiske mytologi er mistelten kendt fra sagnet om Balders død. Myter og gode historier giver ofte forklaring på det overnaturlige. Mistelten tilhører misteltenfamilien (Viscaceae). Oprindelig vildtvoksende i Danmark. Misteltenen er udbredt på vedplanter som æble, paradisæbler, røn, tjørn, lind og poppel.

Både den romerske feltherre Cæsar (100-44 f.Kr.) og den romerske videnskabsmand og forfatter Plinius den ældre (23-79 e.Kr.) har skrevet om misteltenens betydning for folkeslagene i Gallien og England, før romerne påtvang dem den romerske kultur.

Gallernes præster, druiderne, var højt respekterede og sad på de højeste poster i samfundet. De var folkets vise mænd og kvinder. De skulle være 21 år, inden de kunne begynde på den 19 år lange grunduddannelse. Efter yderligere ni års træning og oplæring, kunne de dygtigste blive druider, som ikke alene tog sig af alle religiøse spørgsmål og ofringer, men tillige fungerede som læger, dommere, lærere, spåmænd og troldmænd.

Juleskikken med at hænge en mistelten op i døråbningen har rødder helt tilbage til druiderne og kelterne, der som tidligere nævnt bl.a. brugte planten som et frugtbarhedssymbol. Det blev senere forbudt af kirken, da det jo var en hedensk skik, men traditionen overlevede i bedste velgående i den folkelige tradition. Fra at have været et symbol på frugtbarhed ændrede skikken sig – formentlig i den sene middelalder – til, at det blev tilladt at kysse under misteltenen. (Kilde: Medicinhaverne i Tranekær)

Men også i den nordiske mytologi kendes misteltenen:

Ifølge Snorre i Den Yngre Edda var Balder Odins og Friggs søn og den smukkeste gud i Asgård. Balder havde den egenskab, at han kunne se ind i fremtiden. Han var altid glad og fortalte alle i Asgård om sine lykkelige drømme. Dog skete der det en dag, at Balder mistede sin glæde og gik ulykkelig rundt til stor undren for aserne, som spurgte ham, hvad der var galt. Balder svarede, at hans drømme var vendt til mareridt, som varslede ham en frygtelig skæbne. Alle aserne tog dette meget alvorligt, især hans forældre Odin og Frigg.

Frigg forsøgte da at hjælpe Balder ved at få alt levende og alt dødt i verden til at sværge, at de aldrig ville skade ham. Balder blev derved usårlig til daglig morskab for aserne, som kastede alverdens ting mod ham, men uanset hvor meget de prøvede, brød tingene ikke deres ed og undveg ham altid. Kun Loke morede sig ikke, i stedet blev han gal af jalousi på grund af Balders popularitet, og planlagde gudens fald.

Forklædt som kvinde opsøgte Loke Frigg og opdagede hurtigt, at hun ikke havde taget misteltenen i ed, da Frigg havde anset denne lille plante, som voksede vest for Valhal, for ufarlig. Loke fremstillede da øjeblikkeligt en pil af mistelten og gik hen til pladsen, hvor aserne morede sig med at kaste ting efter Balder. Her så han Balders blinde bror Høder sidde og lytte til løjerne, synligt utilfreds med ikke at kunne deltage. Loke sagde da til Høder: “Vil du ikke også prøve at skyde efter Balder, så skal jeg nok vise dig, hvor han er.” Høder tog imod Lokes forslag, og Balder døde. (Kilde: Wikipedia)

Så nu ved du, hvor den gamle talemåde ”at tage misteltenen i ed” stammer fra!

Vidste du:

– at mistelten har været brugt i Danmark i folkemedicin i flere hundrede år, og helt op til 1950 har man kunnet få den i blandinger på apotekerne

– at mistelten har været brugt mod ondskab, mareridt, nervesygdomme, forhøjet blodtryk, ledinfektioner, åreforkalkning og klimakterielle forstyrrelser. Mod epilepsi er den blevet anvendt på mange måder, bl.a. sammen med pæonfrø og liljekonvalvand – en giftig blanding

– at mistelten i dag bruges af nogle som støtte ved kræftbehandling. I Tyskland anvendes den homøopatisk i forskellige sammenhænge. Men det bør være klart, at man ikke skal forsøge sig med selvmedicinering, det kan være yderst farligt