Morgenfrue
Morgenfrue (Calendula)
Havemorgenfrue (Calendula officinalis)
Morgenfrue
(billede af Kurt Stüber [1] – caliban.mpiz-koeln.mpg.de/mavica/index.html part of www.biolib.de, CC BY-SA 3.0)
Morgenfrue
(billede af Etienne – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)
Morgenfrue er en slægt med 12-20 arter af enårige eller flerårige, urteagtige planter, som er udbredt i Europa, Mellemøsten og Iran. I Danmark dyrkes Havemorgenfrue, også skrevet Have-Morgenfrue, som er en enårig plante.
De fleste kender den smukke morgenfrueblomst, som blandt andet ses i mange haver, men mange ved ikke, at det faktisk er en gammel lægeplante – OG krydderurt.
Oprindelig hed planten faktisk Solsikke (hos Henrik Smid ”Solsicker”), hvilket godt kan forstås, når man ser de smukke gule og orange farver, som netop kendertegner morgenfrue.
Gennem årene er de lysene blomsters kroneblade blevet brugt som erstatning for safran, da de – ligesom safran – kan give farve til for eksempel ris. Men de er også blevet brugt i salater, postejer, kryddersmør og meget andet. Og plantens spæde grønne blade kan også bruges i salat, hvor de kan give nogenlunde samme ernæringsværdi som mælkebøtteblade.
Som medicinplante er morgenfrue også blevet brugt til mange ting – og bliver det den dag i dag, fordi man har anerkendt, at planten har en antiseptisk virkning og derfor kan bruges mod betændelse, der er fremkaldt af bakterier og svamp.
I naturmedicinen bruges blade og blomster mod problemer med lever, livmoder, urinveje, fordøjelse og hud. Morgenfrue virker sammentrækkende på trods af det lave tannin-indhold. Endvidere bruges udtræk af planten til vanddrivende, blodrensende, afførende og sveddrivende formål. (Kilde: Wikipedia)
Henrik Harpestreng (1164-1244) var en dansk kannik og middelalderlæge, som i sin urtebog, eller lægebog om man vil, kaldet ”Liber Herbarum” blandt andet skriver om morgenfrue: ”Den er kold og tør og styrker maven og dur for hugorme- og skorpionsbid eller andre ormes bid. Hvis den koges med eddike og drikkes varm om morgenen, uddriver den alle smerter i brystet og trykken for hjertet samt andre indre ansamlinger. Koges den i vand og drikkes ved feberanfald, stilner feberen. Bliver den kogt med vand og drikkes, fordrives den kolde syge [malaria].”
Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 blandt andet om morgenfrue (Solsicker): ”Vand af morgenfrue lindrer hede og røde øjne. Røgen af blomsterne virker som et kraftigt middel mod den anden fødsel.”
Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om morgenfrue: ”Denne plante besidder vital kraft, og er en god modgift. Den, som har skab på hovedet, bør tage blade og blomster af morgenfrue og presse saften ud, og derefter røre saften med vand og mel til en mos. Denne mos fordeles på hovedet og dækkes med et stykke stof indtil det er varmt og mosen falder af. En sådan mos bør kommes på hovedet i 9 dage. Hver gang mosen er fjernet vaskes med morgenfruesaft og man bliver rask.”
Vidste du:
– at man mellem morgenfruer kan se alfer (ifølge overtroen)
– at morgenfrue i astrologien hører til solen og løvens tegn
– at te af morgenfrue er effektiv mod halsbrand
– at der er forsøg, der tyder på, at morgenfruen som følge af sit indhold af stoffet lutein kan styrke den gule plet i øjet og dermed bedre synet generelt
– at karotenoider er de gule og orange farvestoffer i morgenfruens blomst, og at det er karotenoiderne, der for eksempel også giver gulerødder deres farve