Kodriver

Kodriver, hulkravet / Primula (Primula veris)

Synonymer:
Primula officinalis (L.) (Sir John Hill, 1765)
Primula veris var. officinalis L. (1753)

Kodriver, af nogen kaldet Primula
(billede af Steen Porse, CC BY 3.0)

Hulkravet kodriver er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig muldbund f.eks. i løvskove og på enge. Roden og blomsterne indeholder stoffer, som er hostestillende.

Hulkravet kodriver er en rosetdannende flerårig urt. Bladene er rynkede og ægformede. Begge sider er græsgrønne med et fint dunet hårlag. Randen er bølget til tandet. Bladpladen løber ned langs stilken, som derved bliver vinget.
Midt i bladrosetten dannes de dunede og bladløse blomsterstængler, som bærer endestillede stande med 5-10 blomster. Blomstringen sker i det tidlige forår, og de enkelte blomster er smørgule med små orangerøde pletter i svælget. Frugten er en tør kapsel, der rummer masser af frø. Frøene spirer villigt på lysåben bund, og planten er i stand til at sprede sig i græsplæner, der ikke bliver slået alt for ofte.
Roden består af en kort, lodret jordstængel, der bærer de fint forgrenede rødder.

Hulkravet kodriver vokser spredt overalt i landet på ret tør, neutral eller kalkrig jord. Den danner plantesamfund på græsningsarealer og i lyse skove. I Danmark er den almindelig på Øerne samt i Øst- og Nordjylland på næringsrig muldbund i løvskove, skovbryn, på enge og overdrev. Den er sjælden i resten af landet. (Kilde: Wikipedia)

På engelsk er Hulkravet kodriver også kendt som: primrose, cowslip, common cowslip, cowslip primrose.
Det almindelige navn Cowslip kan stamme fra gammelt engelsk for ko-møg, sandsynligvis fordi planten ofte blev fundet voksende blandt gødningen i ko-græsgange. En alternativ afledning henviser ganske enkelt til glat eller ujævn grund; igen et typisk levested for denne plante.
Artsnavnet veris (foråret) er den genitive case-form for latin “ver” (foråret). Primrose P. vulgaris blomster dog tidligere, fra december til maj på de britiske øer.
Andre almindelige navne inkluderer cuy lippe, herb peter, paigle, peggle, key flower (nøgleblomst), key of heaven (himmelens nøgle), fairy cups, petty mulleins (små kongelys), crewel, buckles (spænder), palsywort og plumrocks.

Hulkravet kodriver kan forveksles med den tæt beslægtede Fladkravet kodriver Primula elatior, også kendt som oxlip, der har en lignende generel udseende og habitat, skønt Fladkravet har større, lysegule blomster, og et blomsterkrone-rør uden fold. (Kilde: Wikipedia UK)

Også i Danmark har Hulkravet kodriver andre navne:
Skt. Peters nøgler – Himmelnøgle – Vor Frues Nøgleblomst – som delvist modsvarer nogle af kaldenavnene på engelsk. (Kilde: Urtegartneriet.dk)

Den har gennem mange år været brugt som lægeplante, men også som føde:
Blomsterne bruges i vin, te, snaps, syltetøj og kandiseres. Unge blade og blomster spises i salater. Bladene kan stuves, bruges i farsretter og pandekager m.m. Tørrede eller friske blade bruges som te-erstatning.
Blomst og rod bruges begge i potpourri.
Roden er slimløsende og vanddrivende, og anvendes ved hoste og gigt. Bladene har samme virkning, men svagere.
Blomsterne er beroligende, krampeløsende, betændelseshæmmende og modvirker frie radikaler. De bruges ved søvnløshed, hyperaktivitet, stress, astma, bronkitis, allergi, hovedpine og feber. Som omslag mod rynker, bumser, fregner, migræne og solskoldning.
Bladene er meget c-vitaminholdige.
Virkningerne er temmelig velundersøgt i nyere tid.

OBS: Må ikke bruges ved graviditet, aspirin allergi (da den indeholder salicylsyrer) eller sammen med antikoagulationsmidler. Store doser kan give diarre og opkastning. Kan hos enkelte mennesker give hudirritation, hvilket dog ikke er så udtalt som hos visse andre arter af primula. Den danske levnedsmiddelstyrelse angiver 0,1 gram af blomsterne som højeste daglige dosis. Den tyske angiver 1 gram af roden som højeste daglige dosis. (Kilde: Urtegartneriet.dk)

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 om hulkravet kodriver (Kodrøbell, Huid Bethonie, Haneleg): ”Konfekt, sukker eller vand af hulkravet kodriver styrker svage og kraftesløse, der har været syge eller lider af apopleksi. Urten afgiver hjertestyrke og bruges derfor indvortes. Destillat af blad og blomster læger sår. Destillat af blomst overstænket med vin giver en ren teint.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om hulkravet kodriver (De Hymelslozel): ”Plantens vitale energi er fra den skarpe sol. Nogle urter får deres styrke fra solen, andre fra månen, og nogle får styrke fra både sol og måne. Da denne plante tager al kraften fra solen, er den god til at behandle melankoli. Er man nedtrykt, placeres denne plante på brystet nær hjertet, indtil man er blevet god igen. Den, hvis hoved er så belastet af dårlige væsker så han bliver gal deraf, bør barbere håret af hovedet og lægge hulkravet kodriver på hovedet i stedet for. Hvis han lader urten ligge der i tre dage bliver har helt normal igen.”

Vidste du:

– at når du ser den første kodriver om foråret, må du ønske

– at kodriver hører til planeten Venus og vædderens tegn (ifølge botanist og urtelæge Nicholas Culpeper, 1616-1654), ifølge sigøjnerne hører den til vandmandens tegn

– at kodriver er alfernes urt

– at kodriver voksede oprindeligt op der, hvor Skt. Peter tabte nøglerne til himlens port

– at kodriver allerede blev nævnt af den ældste Plinius på grund af sine tidlige blomstrende egenskaber

– at arter fra slægten Primula sammen med andre ritualplanter spillede en betydelig rolle i apoteket og mytologien for de keltiske druider, sandsynligvis som en ingrediens i magiske drikke for at øge absorptionen af andre urtebestanddele

– at i middelalderen blev den også kendt som Skt. Peters urt eller Petrella og blev efterspurgt af florentinske apoteker