Katost

Katost (Malva)
Almindelig katost (Malva sylvestris)
Moskuskatost (Malva moschata)

Almindelig katost
(billede af Belladonna2 – Eget arbejde, CC BY 3.0)


Moskuskatost
(billede af Rasbak at nl.wikipedia, CC BY-SA 3.0)

Katost (Malva) er en slægt af stauder og enårige urter, som rummer 18 arter, der er udbredt i Europa, Asien og Nordafrika. Flere af arterne er naturaliseret i Nordamerika. Det er opretvoksende planter med tyndt hårede eller helt glatte stængler og spredte, glatte og håndlappede eller snitdelte blade. Blomsterne er 5-tallige og regelmæssige. Frugterne er delfrugter.
Katost bruges tit som lægemiddel mod dårlig mave og hovedpine. Mange mener at det er bedre end hovedpinepiller. (Kilde: Wikipedia)

Almindelig katost (Malva sylvestris) er en flerårig urt eller toårig plante med en opret eller opstigende vækst. Det første år danner planten en flad bladroset, men næste år vokser de oprette stængler frem. De er groft hårede og lysegrønne. Bladene sidder spredt på stænglen, og de er håndfligede med grovtakket rand. Oversiden er ru på grund af de forsænkede bladribber, og den er mørkegrøn, men undersiden er noget lysere.
Blomstringen sker i juli-september, hvor man ser de store blomster sidde i bundter ved bladhjørnerne. Blomsten er regelmæssigt 5-tallig med kronblade, der er rødviolette med mørkere striber. Frugterne er delfrugter (deles i stykker som små camembert-trekanter, deraf navnet “katost”).
Rodnettet er groft og dybtgående. (Kilde: Wikipedia)

Moskuskatost (Malva moschata), også skrevet Moskus-Katost, er en 30-80 cm høj urt, der i Danmark vokser vildt på f.eks. vejskrænter og nær bebyggelse. Med sin sene blomstring og store, lyserøde blomster er den en yndet haveplante til snit eller i blomsterengen. Blomsten dufter svagt af moskus.
Moskuskatost er en flerårig, urteagtig plante med en opret eller opstigende og forgrenet vækst. Stænglerne er runde i tværsnit og forsynet med lange, udstående hår. Bladene er spredt stillede, og de nederste er håndlappede, mens de øverste er snitdelte med hel, bugtet rand. Oversiden er grågrøn og dækket af hår, mens undersiden er lyst grågrøn og ligeledes hårklædt.
Blomstringen foregår i juli-september, hvor man finder blomsterne i små stande med 1-3 blomster ved de øverste bladhjørner. De enkelte blomster er 5-tallige og regelmæssige med rosa eller hvide kronblade. Frugterne er delfrugter, der spaltes i trekantede nødder.
Rodsystemet består af en kraftig og dybtgående pælerod, der bærer spredte, trævlede siderødder. (Kilde: Wikipedia)

Det botaniske navn er Malva sylvestris, som hentyder til, at den skulle vokse i skoven. Det gør den nu ikke så ofte, da den fortrækker fuld sol. Men i skovbryn, langs veje og på nedlagte jernbanestrækninger er den helt almindelig, og nogle har inviteret den ind i haven, hvor den gør en fin figur.

Den blomstrer fra juli til slutningen af september. Fem rosaviolette kronblade danner de elegante stokroseagtige blomster. Også bladene er flotte, 5–7 håndlappede og langstilkede. Dens sjove frugter har givet den navnet katost, fordi de kan ligne små runde oste opdelt i ostestykker, og kat fordi de er små. Men katost er ikke kun til pynt, den har været brugt til lidt af hvert.

Kreaturerne spiser gerne katost, og bierne er glade for både nektar og pollen. Vi mennesker har heller ikke holdt os tilbage. I husholdningen har den haft en vigtig plads. De grønne, umodne frugter blev spist, og bladene er brugt som bladgrønsag i supper, og da den ved kogning afgiver slim, er den fin i sammenkogte retter.

Det er en sund grønsag, som indeholder A, B og C-vitaminer. At den også kunne sætte gang i mælkeproduktionen hos ammende kvinder, gjorde den ikke mindre vigtig. I dag bruges katost stadig i det asiatiske køkken. Også roden kan bruges. Vil man lave Marsh Mallow – en slags »skumslik« – kan den erstatte roden fra lægestokrose.

I folkemedicinen blev den brugt mod forstoppelse, og slimstofferne skulle være gode mod hoste. Af de tørrede blade og blomster kan der laves en te, som har en vis antibiotisk virkning. Udtræk er også brugt til rensning af mund og svælg, og de tørrede rødder gjorde man trådede, og de brugtes til tandbørster. Også til tøj og tovværk kunne den bruges, stænglerne blev bearbejdet, så de kunne spindes.

I haven er der gode muligheder for at bruge katost. Den kan bruges som andre vilde stauder, til pryd og som insektplante. På en solrig plads vil den kunne gøre sig både, hvor jorden er humusrig, og hvor den er mere stenet. Man kan også forsøge sig med den i grønsagshaven. I en rækkekultur er den fin, man kan bruge bladene som grønsag, eller den kan tjene til at skabe variation og liv i blandingskulturen. Den kan frøformeres, enten ved såning efterår eller maj–juni. Småplanterne kan plantes i bed eller række næste forår. (Kilde: Havenyt.dk)

Så katost er, selv om den i dag ofte betegnes som ukrudt, en gammel lægeplante. Den mest oprindelige er den almindelige katost, men efterfølgende er også moskuskatost blevet brugt. Men den er også stadig en plante, som bruges til både medicin OG madlavning – se bare her:

I 1931 skrev Maud Grieve (1858-1948, herbalist, folklorist og forfatter), at “brugen af ​​denne art af Malva er blevet meget erstattet af marsh mallow / lægestokrose (Althaea officinalis), der besidder sine egenskaber i en overordnet grad, men det er stadig et yndlingsmiddel hos landfolk, hvor lægestokrose ikke kan fås.” Blomsterne blev spredt på døråbninger og vævet ind i større eller mindre kranse til fejring af majdagen. De kogte unge blade er en grøntsag, som er blevet spist i flere dele af Europa i det 19. århundrede.

I Marokko, Tunesien og Palæstina dampes Malva-blade med hvidløg og tomater og spises som en forret eller salat. I Egypten laves bladene til en gryderetlignende grøntsagsskål, specielt om vinteren, kendt som khobeiza, der ligner Molokheia.

I traditionel medicin er M. sylvestris blevet anvendt i herbalisme / naturmedicin. Planteslim er til stede i mange af familien Malvaceae inklusive M. sylvestris, især frugten. Frøene bruges internt i et afkog eller urtete som en lindrende te, og bladene kan bruges i omslag som et blødgørende middel til udvendig anvendelse.

Arten er længe blevet brugt som et naturligt gult farvestof, men farvestoffer i forskellige gulgrønne farver kan fås fra planten og dens frø En tinktur af blomsterne kan foretage en følsom test for alkalier. (Kilde: Wikipedia UK)

Henrik Harpestreng (1164-1244) var en dansk kannik og middelalderlæge, som i sin urtebog, eller lægebog om man vil, kaldet ”Liber Herbarum” blandt andet skriver om katost, almindelig: ”Det er en høj urt, som kogt med smør og spist uden brød åbner maven og helbreder forstoppelse. Kogt med vand og spist, fremmer den mælk hos diende kvinder. Hvis den gives kvæget, giver de rigeligt med mælk. Bliver den stødt med gammelt fedt, er den god på kvæstelser. Den knuste rod klarer tandpine. Hvis planten svøbes i sort uld, og den bæres på kroppen, klarer den smerte i brystet. Bliver man stukket af en bi, skal man smøre katostsaft på bistikket. Det duer og gør, at andre bier ikke stikker én. Den kogte plante lagt på hovedet, klarer bylder. Den får negle til at vokse. En kvinde, der bader sig i afkog af katost, bliver renset både fortil og bagtil.”

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 om katost, almindelig: ”Ved at drikke katostsaft bekyttes man mod alle sygdomme, og især mod epilepsi. Bladene strøes med salt og spises som salat mod bygkorn.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om katost, almindelig (De Babela): ”Hvis et menneske bliver nedtrykt på grund af feber som gør ondt i hjernen, skal denne person knuse katost og dobbelt så meget salvie i en morter og dryppe olien over. Den syge skal da putte dette på hovedet og binde det fast med et klæde. Dette bør gentages i tre dage, og hver aften bør det røres op med lidt mere olie eller eddike. Den person der har brug for at få klarhed, bør indsamle duggen fra katost. Personen bør smøre øjenlågene med denne dug som indsamles om morgenen eller om natten mens natten er klar og stille. Det vil også indgyde søvn. Ingen må spise rå katost. Det er den rene gift, fordi den indeholder slimede og giftige væsker der påvirker personen der spiser det. Den der har en svag mave har godt af at spise de kogte blade når de er helt nye. De kogte blade pureres og blandes med fedt. Det gavner fordøjelsen. Den der har syg mave bør ikke spise for meget af dette. Den sunde bør undgå dette.”

Vidste du:

– at forstavelsen kat- hentyder muligvis til, at mange mente, at katost var ubrugelig for mennesker, men ikke desto mindre blev bladene førhen ofte spist som kål (Kilde: Kaj Halberg, https://kajhalberg.dk/da/planter-i-folketro-og-digtning/)

– at en bisværm går lettere i kube gnedet med grøn katost (Kilde: Vagn J. Brøndegaard, Folk og Flora bind 2)

– at du kan spise bladene og blomsterne rå eller tørre dem. Bladene afgiver slim ved kogning, så de kan i sammenkogte retter fungere jævnende

– at du kan koge te på de tørrede blade og blomster eller brug de unge, friske blade og blomster i salater – blomsterne desuden som pynt på desserter og kager. Blade og blomster tilsættes supper, stuvninger og gryderetter, hvor de både tilfører smag og fylde og har en fortykkende virkning, for eksempel i ragouter, grøntsagssupper og simremad

– at blomsten kan erstattes med kornblomst, bladene af strandbede (i madlavning) (Kilde: Vildmad.dk)