Mælkebøtte

Mælkebøtte / Løvetand

Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale), også kendt som Løvetand eller Fandens mælkebøtte

Mælkebøtte i blomst
(billede af CC BY-SA 3.0)


Mælkebøtte i frøstand
(billede af Petar43 – Eget arbejde, CC BY-SA 4.0)

Mælkebøtte er en 15-45 cm høj en- eller toårig urt, som er rig på A-vitamin, og den er også en god kilde til C-vitamin.

Mælkebøtte kan, fordi den formerer sig uden forudgående befrugtning, opdeles i en lang række såkaldte småarter. De omkring 400 småarter i Danmark opdeles i 9 sektioner. Almindelig Mælkebøtte er navnet på en af disse sektioner. Den kaldes også Vej-Mælkebøtte.

“Løvetand” kommer fra gammelfransk dent-de-lion, der bogstaveligt oversat betyder “tand-af-løve”. På engelsk hedder mælkebøtte dandelion, en engelsk udgave af dent-de-lion. Det moderne franske navn på mælkebøtte er pissenlit (= pis-i-seng), fordi planten virker vanddrivende.

Mælkebøtten er en rigtig overlever! Den kan bryde frem selv gennem asfalt og lader sig ikke sådan uden videre slå helt ned. Men mælkebøtten er også en af de vigtigste gamle lægeplanter, der vokser i Danmark – og så er den gratis!

Roden kan anvendes som kaffeerstatning – og bliver det faktisk den dag i dag til glæde for de, der ikke kan tåle koffein. Bladene kan anvendes som foder til mindre husdyr, og i salat, hvis bladene er unge, eller hvis de bleges som julesalat.

Mælkebøttens hvide, mælkeagtige saft indeholder latex og kan smøres på før eller efter berøring af brændenælder, og fungerer som et let smertestillende middel.

Blomsterne (uden det grønne) kan lægges i honning, så man får mælkebøttehonning – eller som nogen gør: Koges med sukker og vand til en slags sirup/honning.

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 om mælkebøtte: ”Kølende og virksom mod malaria. Det kosteligste destillat imod sygdomme, der giver hede. Det virker beroligende, stiller hoste, stiller stingene. Destillat af urt og rod er godt vand til øjne. Den friske grønne urt lægges som plaster på bylder.”

Der står meget om brugen af mælkebøtte gennem tiderne, men sammenfattende kan siges, at mælkebøtte – eller løvetand – ifølge de forskellige skrifter og overleveringer stimulerer fordøjelsen, stofskiftet, kirtelfunktionerne; har en kraftig urin- og galdedrivende virkning; efter længere tids brug sænkes et for højt blodtryk; den er afførende, blodrensende, appetitvækkende; modvirker leversygdomme, hæmorroider, eksemer, nyrelidelser, gigt og rheuma, blodmangel, åreforkalkning, fedme og visse former for sukkersyge; højner jernindholdet i blodet.

Og dette er blot et udpluk af, hvad mælkebøtte har været og stadig bliver brugt til jorden over.

Vidste du:

– at mælkebøtte-te bruges af en del gravide for at få mere brystmælk

– at afkog af mælkebøtte, drukket som te, hjælper på luftvejsproblemer

– at man kan bruge kronbladene fra mælkebøtteblomsten i salat, ligesom de spæde mælkebøtteblade

– at mælkebøtten ikke behøver insektbestøvning, alligevel er bier og andre insekter alligevel glade for den, da den producerer store mængder pollen og nektar