Røllike

Almindelig røllike (Achillea millefolium)

Røllike
(billede af Brion – http://leuksman.com/foto/swedish-plants/uploaded by Malene at da.wikipedia, CC BY-SA 3.0)


Røllike
(billede af Ivar Leidus – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)

Almindelig røllike er en 15-50 cm høj urt, der vokser almindeligt i Danmark på lysåben bund.

Det videnskabelige navn millefolium betyder “tusindbladet”, og hentyder til de karakteristiske blade, der er flere gange fjersnitdelte. Achillea hentyder ifølge Plinius den Ældre til den græske sagnhelt Akilles, der i Homers ”Iliaden” lærte plantens værdi som lægeplante af kentauren Chiron. Under Trojanerkrigen skal Akilles have lært sine soldater at standse blødninger ved hjælp af røllike, og den kendes da også under navnet soldaterurt. På latin blev urten kaldt herba militaris. Den græske læge Pedanius Dioscorides, der fulgte kejser Neros legionærer på deres felttog, tilråder i sin urtebog fra år 64, at man gnider de knuste planer mod sår for at standse blødning.

Røllike er endnu en af de urter, som er blevet brugt som lægeplante gennem mange, mange år. DNA-analyser af urtetabletter fundet i et skibsvrag fra 130 f.Kr indeholdt blandt andet røllike. Under den amerikanske borgerkrig var røllike stadig i brug hos feltlægerne. 500 f.Kr benyttede kinesiske læger urten mod betændelse, blødning og bid af hunde og slanger. Tørrede stængler af røllike blev i Kina også benyttet i spådomskunsten I Ching, mens druiderne brugte den til at spå om vejret.  I middelalderen blev urten i England brugt i den blanding, gruit, som blev tilsat øl under brygningen.

Alm. røllike indeholder mange aktive stoffer, f.eks. æterisk olie bestående af bl.a. kamfer, cineol og chamazulen. Herudover indeholder planten achillein, garvestoffer, isovaleriansyre, salicylsyre, asparagin, flavonoider og harpiks.

Stofferne virker sveddrivende, blodtryksænkende, betændelseshæmmende, febernedsættende, og stimulerende på fordøjelsen. Herudover er alm. røllike beroligende og vanddrivende.

Røllike er på grund af de nævnte virkninger blevet brugt ved febertilstande og infektion, f.eks. ved forkølelse og influenza.

Planten er ikke giftig, men ved indtagelse af meget store doser giver den hovedpine og svimmelhed. Nogle mennesker reagerer allergisk over for røllike, og gravide skal undgå at indtage planten. (Kilde: Wikipedia)

Henrik Harpestreng (1164-1244) var en dansk kannik og middelalderlæge, som også har skrevet en urtebog, eller lægebog om man vil, kaldet ”Liber Herbarum”. I den skriver han blandt andet om røllike: ”Koges den med sød vin og drikkes om morgenen, mildner den indvendige lammelser.”

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 blandt andet om røllike: ”Bladene læger både ud- og indvortes sår og uddriver levret blod, spoleorm og andet skadeligt. Den renser, tørrer og læger alle slags sår. Til friske sår bruges de grønne blade, der stødes først. Også et velafprøvet middel til at stoppe menstruation.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om røllike: ”Den der lider af indre sår, bør knuse røllike og drikke dette udrørt i varmt vand.”

Vidste du:

– at røllike blev brugt af krigere under den norske konge Olav Tryggvason (963-1000 e.Kr.) i en sårsalve , hvor pulveriseret røllike blev rørt op med fedt

– at røllike stadig bruges, blandt andet i kryddersnaps

– at du kan både bruge blade og blomster fra røllike. Hvis de skal bruges rå, er bladene bedst, når de er unge og ikke alt for kraftige. Pluk derfor gerne de nye skud, der kommer på planten. De større blade kan også plukkes, hvis de alene skal indgå som smagsgiver i en ret og ikke spises. Kan blandt andet bruges i kryddersmør, omelet og suppe