Basilikum

Basilikum (Ocimum basilicum)

Basilikum
(billede af Mariuszjbie – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)

Basilikum er en plante, der er almindeligt anvendt som krydderurt. Hele planten indeholder æterisk olie (metylchavicol, kineol og linalool) og garvestoffer. Dette giver den en kraftigt krydret duft hen i retning af nellike. Den findes i flere forskellige typer, med forskellig smag. Der er thai (lidt krydret i smagen), lemon (svag citrussmag), kanel (svag smag af kanel), rød (som den almindelige, bare med røde blade) og så den almindelige. (Kilde: Wikipedia)

Faktisk findes der over 150 forskellige typer!

Basilikum kender de fleste som en krydderurt, brugt i pesto, pastaretter, pizza, gryderetter, kødsauce, suppe, lasagne. Men basilikum er også en gammel lægeurt!

Botanikere strides fortsat om, hvorvidt planten har sin oprindelse i læbeblomstfamilien i Indien eller er fra Afrika, da to tredjedele af alle sorterne forekommer naturligt i dette område. Man ved i hvert fald dette med sikkerhed: Navnet på planten kommer fra græsk og betyder ‘kongelig medicinplante’. Dens helbredende virkning er baseret på dens høje indhold af æteriske olier i bladene, som har betændelsesreducerende og appetitfremmende egenskaber, og som kan lindre migrænesymptomer. Denne urt, der vandt indpas i middelhavsområdet for århundreder siden, er faktisk en tropisk plante. Den er fundet som gravgaver i ægyptiske pyramider, og den har været brugt af indianske samfund i 4.000 år. Indianerne mente, at basilikum var imprægneret med guddommelighed. (Kilde: Gardena.com)

I indisk folketro er basilikum viet til gudene Krishna og Vishnu, og dyrkes ofte omkring templene. Bladene bliver lagt på brystet af de døde for at beskytte deres sjæle. Eftersom inderne ser på basilikum som en hellig plante, spiser de den ikke.

Ifølge en legende fandt man basilikum ved Jesu grav efter opstandelsen, og i græskortodokse kirker laver man stadig vievand med basilikum. I Vest-Europa blev urten i mange år imidlertid betragtet som djævelens urt, og den kunne være et middel mod hekse. I Hellas ser man ofte basilikum plantet udenfor husene, da man der tror, at urten bringer lykke.

Basilikum bruges meget i ayurvedisk (indisk) medicin, bl.a. på grund af sine antiseptiske egenskaber. Urten anvendes dér ved plager som øresmerter, leddegigt, anoreksi (appetitmangel), kløe, menstruationsforstyrrelser og malaria. I Kina bruges også basilikum medicinsk, hovedsagelig for at fremme en god blodcirkulation etter fødsler og til at behandle nyreplager, mavekramper og mundsår. I mange århundreder har basilikum i enkelte kulturer vært betragtet som et afrodisiakum. (Kilde: Urtekildens planteleksikon, Norge)

Men selv om basilikum har mange gode virkninger, skal man alligevel passe lidt på:

Basilikum kan øge effekten af ​​insulin og blodsukkersænkende medicin, og samtidig brug af basilikum i terapeutiske doser og sådan medicinering bør derfor undgås. Urten skal i det hele taget bruges med forsigtighed af diabetespatienter. Brugt i kulinariske mængder er der sjældent problemer forbundet med basilikum.

Basilikum indeholder ca. 0,5% æterisk olie med op til 85% estragol. Estragol, efter at have været aktiveret gennem stofskifte, har vist sig at have mutagen virkning. Dyreforsøg indikerer en kræftfremkaldende virkning, men dette kræver, at yderligere undersøgelser verificeres. På grund af det høje indhold af estragol i den essentielle olie, bør olien (eller urt i medicinske doser) ikke bruges under graviditet og amning, og den bør heller ikke gives til spædbørn eller mindreårige.

Brugt lokalt kan den æteriske olie irritere huden og bør ikke anvendes ufortyndet, undtagen lokalt på vorter og insektbid. Der er dog flere typer basilikumolie, og det er kemi med en masse linalol (kaldet sød basilikumolie), der er den mest nyttige. En anden kemotype, kaldet carvicol-basilikum (orientalsk basilikum), bør anvendes med stor forsigtighed. Det er noget giftigt og meget hudirriterende. Da kun et par få distributører af essentielle olier skelner mellem disse typer, bør basilikum med essentiel olie doseres omhyggeligt for at undgå uheldige virkninger. (Kilde: Urtekildens planteleksikon, Norge)

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 blandt andet om basilikum [Basilicon]: ”Virker varmende, opløsende og fordelende. Opløser de seje væsker, der samler sig i lungen og livmoderen. Afkog af basilikum opløser slim og fordriver gammel hoste samt befordrer menstruation. Basilikumvand med udblødte basilikumfrø styrker hjertet og anvendes mod besvimelse. Basilikumfrø udblødt i rosenvand bruges på revnede læber, brystvorter og revner i lungen.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om basilikum: ”Den der har fået lammet sin tunge så khan ikke kan tale, bør lægge basilikum under tungen og talens brug kommer igen. Den, der har føj feber, bør koge basilikum i vin med honning. Si drikken, og indtag den med eller uden mad før sengetid, og feberen vil falde.”

Vidste du:

– at man kan lave te af basilikum – det skulle være godt for åndedrættet, beskytte nyrerne, bekæmpe stress, lindre hovedpine og forhindre for tidlig aldring

– at frisk basilikum er en kilde til A-vitamin (godt for øjnene) og klorofyl (transport af ilt i blodet)

– at basilikum indeholder den æteriske olie eugenol, der virker antiinflammatorisk og f.eks. kan mindske hævelser i led. Dog er mængderne i basilikum så små, at de ingen effekt har i sig selv. Man er nødt til at købe olien. Bladene menes dog også at have antibakteriel effekt, og nogle smører dem derfor (i knust tilstand) på f.eks. insektbid