Fuglegræs

Fuglegræs, almindelig (Stellaria media)

Fuglegræs 1
Fuglegræs
(billede af Sten, CC BY-SA 3.0)

Fuglegræs 2
Fuglegræs
(billede af Kaldari – Own work, CC0)

Almindelig fuglegræs eller fuglegræsfladstjerne er en 10-30 cm høj urt, der vokser på næringsrig jord. Den ligner skovfuglegræs, men er lysegrøn med kun 1,5-3,9 mm lange kronblade. Planten hedder Fuglegræs, fordi den er yndet af især hønsefugle. Den er et kendt og frygtet ukrudt.

Alm. fuglegræs er en énårig plante med en løst tueformet vækst. Skuddene er opstigende og svagt hårede. De er meget skøre og knækker let, så man ser den tynde streng midt i stænglen. Bladene er modsatte, ægformede og helrandede med lysegrøn farve på begge sider.

Blomstringen kan foregå hele året, når blot temperaturen er over 5°C i det nære miljø. De enkelte blomster sidder i bladhjørnerne. De har hvide, dybt kløvede kronblade og grønne bægerblade, som når længere ud end kronbladene. Frøene modner godt og spirer (alt for) villigt.

Alm. fuglegræs er udbredt med dyrkning til alle egne af kloden. I Danmark er den meget almindelig i hele landet. Den er et kendt og frygtet ukrudt på velgødede og solåbne arealer.

Planten er nitrofyt, og det betyder, at den er indikatorplante for kvælstofrige jordtyper. Fuglegræs kendes som ledsageplante i dyrkede afgrøder siden yngre stenalder.

Planten hedder Fuglegræs, fordi den er et yndet foder for fugle, især hønsefugle. Frøene passerer øjensynlig uskadt igennem fuglens fordøjelse, for de spredes effektivt, hvor der går høns.

Planten er i øvrigt glimrende som salat. (Kilde: Wikipedia)

Stellaria media, Chickweed, er en årlig og flerårig blomstrende plante i familien Caryophyllaceae. Det er hjemmehørende i Eurasien og naturaliseres i hele verden. Denne art bruges som afkølende urtemedicin og dyrkes som en vegetabilsk afgrøde og jorddækning til både menneske- og fjerkræforbrug. Det kaldes undertiden almindelig fuglegræs for at skelne det fra andre planter, der kaldes fuglegræs. Andre almindelige navne på engelsk inkluderer chickenwort, craches, maruns, og winterweed. Planten spirer i efteråret eller sen vinter og danner derefter store løvmåtter.

Stellaria media er spiselig og næringsrig og bruges som bladgrøntsager, ofte rå i salater. Det er en af ingredienserne i den symbolske skål, der bruges i den japanske festival for foråret, Nanakusa-no-sekku.

Det spises også af kyllinger og vilde fugle.

Stellaria media indeholder plantekemikalier kendt som saponiner, som kan være giftige for nogle arter, når de konsumeres i store mængder. Det er kendt, at fuglegræs forårsager saponinforgiftning hos kvæg. Da dyret imidlertid skal forbruge flere kilo fuglegræs for at nå et toksisk niveau, er sådanne dødsfald ekstremt sjældne.

Planten har medicinske egenskaber og bruges i folkemedicin. Det er blevet brugt som et middel til behandling af kløende hudtilstande og lungesygdomme. John Gerard, herbalist/urtelæge i det 16. århundrede, anbefalede det som et middel til mange. Moderne herbalister ordinerer det for jernmangelanæmi (på grund af dets høje jernindhold) såvel som for hudsygdomme, bronkitis, gigtsmerter, gigt og menstruationssmerter. Ikke alle disse anvendelser understøttes af videnskabelig dokumentation. Planten blev brugt af Ainu-folket (oprindelig japansk befolkning) til behandling af blå mærker og ømme knogler. Stænglerne blev gennemdyppet i varmt vand, før de blev påført eksternt på de berørte områder.

Stellaria er afledt af ordet ‘stellar’, der betyder ‘stjerne’, som er en henvisning til formen på dets blomster. Media er afledt af latin og betyder ‘mellem’, ‘mellemliggende’ eller ‘mellemstor’. (Kilde: Wikipedia UK)

Fuglegræs er i virkeligheden slet ikke græs, men en lækker urt, du kan gå helt grassat i, og som vokser i store sammenfiltrede tæpper af saftige blade og stængler. Hvis først du lærer at genkende fuglegræs, bliver dine salater aldrig det samme igen.

Fuglegræs danner grønne sammenfiltringer på jorden og er meget udbredt på steder med fed, mørkebrun og lækker jord. Det kan være i grøftekanter, langs veje og cykelstier, på grønne enge eller i løvskoven. Når den slipper for direkte sollys, udvikler planten den bedste og mest markante smag. Hvis den vokser i skygge, bliver fuglegræs en lækker og saftig urt på op til 20 cm, som kan plukkes året rundt, så længe der ikke er frost. Bladene vokser i par op langs den runde stængel. Blomsterne er små, hvide og stjerneformede. Når du høster fuglegræs, tager du en kniv og skærer store håndfulde af nede ved jorden – stængler, blade og det hele. Den er mest lækker og saftig i dagene lige efter et regnvejr.

Kan findes i: By, hegn, grøftekant, græsland.
Findetid: Januar, februar, marts, april, maj, juni, juli, august, september, oktober, november, december.

Sådan genkender du fuglegræs:
1. Bladene, der sidder i par langs stænglen.
2. De sammenfiltrede stængler.
3. De små, hvide, stjerneformede blomster. (Kilde: Vildmad.dk)

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 om fuglegræs (Arffue): ”Kold og våd. Destillat anvendes til børn, der har hede sygdomme og lægges på betændte sår.”

Vidste du:
– at almindelig fuglegræs nemt kan forveksles med Hønsetarm (Cerastium fontanum); de ligner hinanden meget og er også i familie med hinanden (nellike-familien) – men hønsetarm har for det meste hårede stængler, mens fuglegræs for det meste har glatte stængler – på engelsk kaldes hønsetarm også for Mouse-ear chickweed, idet bladene kan minde om små museører

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait

Dette website bruger cookies. Du accepterer vores brug af cookies, hvis du fortsætter med at bruge siden. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.