Brændenælde

Brændenælde / Stor nælde (Urtica dioica)

Brændenælde
Brændenælde
(billede af Glenn at da.wikipedia, CC BY-SA 3.0)

Stor Nælde, også kaldet Brændenælde, er en flerårig urt, som vokser vildt i hele Danmark i jord med høje forekomster af kvælstof (nitrogen, det 7. grundstof i det periodiske system).

Stor Nælde har et højt indhold af forskellige mineraler og vitaminer. Derudover kender de fleste mennesker den på, at den ”brænder”, når man kommer til at røre den. Den brændende fornemmelse skyldes indholdet i plantens hule brændhår, som man førhen troede indeholdt myresyre. Forskning har vist, at det i stedet er en blanding af histamin, acetylkolin og serotonin samt et endnu ikke identificeret stof.

Stor Nælde har en ”lillesøster”, nemlig Liden nælde (Urtica urens), som kun bliver 10-45 cm høj, mens Stor Nælde kan blive helt op til 200 cm høj.

De fleste af os tænker på en brændenælde som det rene ukrudt, men faktisk er det en gammelkendt plante, som har været brugt i mange hundrede år – og til mange ting.

Blandt andet har man drukket brændenælde-te mod for eksempel diarre og næseblod – og spist den mod de samme lidelser. Men brændenælde kan også spises stuvet som spinat, eller bruges som ekstra fyld i suppe eller en omelet, eller hakkes og kommes i dejen til boller.

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 om brændenælde/liden nælde/døvnælde: ”Den fordriver hævelser, vorter m.m. Afkog i vin blødgør maven, fremmer urin og fremkalder sanselige lyster. Afkog af roden bruges mod koldfeber, hoste og trangbrystethed. Nældeblade stødes med salt til et plaster at lægge på sår og knuder. Nældesaft i næsen får den til at bløde, mens nældesaft på panden standser blødningen.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hendes skrifter omfatter blandt andet ”Physica”, som indeholder plante-, træ- og dyrebog, og her kommer Hildegard med forskellige råd mod diverse lidelser. Om brændenælde/liden nælde skriver hun blandt andet: ” Hvis orm har boet i et menneske pga. giftige væsker, bør personen tage brændenældesagt og blande det med kongelys og blade og bark fra valnøddetræet. Der skal irøres eddike og masser af honning og det bringes i kog i en gryde. Når det koger udskilles der skum som fjernes. I 15 dage bør man indtage lidt af dette før morgenmande i lidt større portioner før aftensmaden. Ormene vil da dø.”

Vidste du:

– at man, især på landet, fra gammel tid har anvendt brændenældens stængler til vævning og lavede tråde af dem til stoffet, som kunne bruges til både overtøj og skjorter – og at man for 100 år siden stadig fremstillede stof og dermed tøj af brændenælde

– at brændenælde er et glimrende foder for dyr, blandt andet køer, heste (især frøene), svin og gæslinger

– at man brugte brændenælde til fremstilling af tov og reb

– at man kan farve garn med brændenælde – af rødderne kommer en flot gul farve og af bladene en flot grøn farve

– at brændenælde med sit store indhold af mineraler og vitaminer med fordel kan drikke som te for at styrke immunforsvaret og udrense affaldsstoffer

– at saften fra brændenælde modvirker dens egen ”gift”, når man er blevet brændt af den

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait