Brændenælde

Brændenælde / Stor nælde (Urtica dioica)

Brændenælde
Brændenælde
(billede af Glenn at da.wikipedia, CC BY-SA 3.0)

Stor Nælde, også kaldet Brændenælde, er en flerårig urt, som vokser vildt i hele Danmark i jord med høje forekomster af kvælstof (nitrogen, det 7. grundstof i det periodiske system).

Stor Nælde har et højt indhold af forskellige mineraler og vitaminer. Derudover kender de fleste mennesker den på, at den ”brænder”, når man kommer til at røre den. Den brændende fornemmelse skyldes indholdet i plantens hule brændhår, som man førhen troede indeholdt myresyre. Forskning har vist, at det i stedet er en blanding af histamin, acetylkolin og serotonin samt et endnu ikke identificeret stof.

Stor Nælde har en ”lillesøster”, nemlig Liden nælde (Urtica urens), som kun bliver 10-45 cm høj, mens Stor Nælde kan blive helt op til 200 cm høj. (Kilde: Wikipedia)

De fleste af os tænker på en brændenælde som det rene ukrudt, men faktisk er det en gammelkendt plante, som har været brugt i mange hundrede år – og til mange ting.

Blandt andet har man drukket brændenælde-te mod for eksempel diarre og næseblod – og spist den mod de samme lidelser. Men brændenælde kan også spises stuvet som spinat, eller bruges som ekstra fyld i suppe eller en omelet, eller hakkes og kommes i dejen til boller.

Brændenælder har historisk været brugt som lægeplante mod så forskellige lidelser som kronisk hoste, gigt, forstoppelse og stimulation af blodomløbet i ben og fødder.

I 1800-tallet blev brændenælderne brugt i psykiatrien, hvor sindslidende patienter dagligt blev pisket med friske brændenælder, eftersigende for at øge patienternes mentale velvære.

Der forskes stadig i brændenældernes gavnlige virkninger, og man kan heldigvis nøjes med at spise planterne for at opnå en effekt. Urten er rig på A-vitamin, C-vitamin, jern, kalium, mangan, kalcium og har desuden et højt indhold af protein.

Eftersigende skulle brændenælder i mad have en gavnlig effekt for stimulationen af mælkeproduktion hos ammende kvinder. Udover at fremme mælkeproduktionen hos ammende, virker brændenælderne angiveligt vanddrivende og udrensende, ligesom de modvirker inflammation og anvendes mod gigt.

Brændenælder er i sæson fra marts til juni, og det er de friske skud, som er mest velegnet til at spise. Man kan dog også plukke brændenælderne senere, hvis der stadig er nye blade.

Pluk så kun toppen af planten – de 3-4 øverste bladpar. Men det skal være inden, brændenælderne begynder at blomstre.

Efter plukning af brændenælder kan du overhælde dem med kogende vand, så holder de op med at brænde.

Brændenældesmagen er en smule spinatagtig, men der er mere bid i dem i tilberedt tilstand end spinat. De kan bruges i retter, hvor man ellers ville have brugt spinat.

De bliver ofte brugt i den klassiske brændenældesuppe, men de kan bruges til pesto, saft, brændenældebrød eller –pandekager, i smoothies eller juicer. Eller de kan tørres og bruges i te.

De kan også bruges til den traditionelle påskeret Syvkål. (Kilde: Danmarks Naturfredningsforening)

Sådan laver du Syvkål:

Det skal du bruge:
Grøntsager fra køkkenhave, fx. gulerødder, hvidkål, kartofler, knoldselleri, løg, porre, peberrod eller pastinak
Vilde urter, fx. skvalderkål, brændenælder, ramsløg løgkarse, mælkebøtteblade, bellis eller fuglegræs
Øvrige ingredienser, fx. olie, suppefond, salt og peber

Sådan gør I:
Snit grøntsager i småstykker og svits dem i olie.
Tilsæt vand og bouillon til de svitsede grøntsager.
Kog til grøntsagerne er møre – husk at røre i gryden jævnligt, så det ikke brænder på!
Skold de vilde urter, skær dem i småstykker og put dem i gryden.
Mos grøntsagerne til massen er tyk.
Smag til med salt og peber og server eventuelt med pandebrød fra bålet.
(Opskrift fra Naturfamilier, https://www.naturfamilier.dk/naturoplevelser/laer-at-lave-syvkal-til-skaertorsdag/)

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 om brændenælde/liden nælde/døvnælde: ”Den fordriver hævelser, vorter m.m. Afkog i vin blødgør maven, fremmer urin og fremkalder sanselige lyster. Afkog af roden bruges mod koldfeber, hoste og trangbrystethed. Nældeblade stødes med salt til et plaster at lægge på sår og knuder. Nældesaft i næsen får den til at bløde, mens nældesaft på panden standser blødningen.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hendes skrifter omfatter blandt andet ”Physica”, som indeholder plante-, træ- og dyrebog, og her kommer Hildegard med forskellige råd mod diverse lidelser. Om brændenælde/liden nælde skriver hun blandt andet: ” Hvis orm har boet i et menneske pga. giftige væsker, bør personen tage brændenældesagt og blande det med kongelys og blade og bark fra valnøddetræet. Der skal irøres eddike og masser af honning og det bringes i kog i en gryde. Når det koger udskilles der skum som fjernes. I 15 dage bør man indtage lidt af dette før morgenmande i lidt større portioner før aftensmaden. Ormene vil da dø.”

Vidste du:

– at man, især på landet, fra gammel tid har anvendt brændenældens stængler til vævning og lavede tråde af dem til stoffet, som kunne bruges til både overtøj og skjorter – og at man for 100 år siden stadig fremstillede stof og dermed tøj af brændenælde

– at brændenælde er et glimrende foder for dyr, blandt andet køer, heste (især frøene), svin og gæslinger

– at man brugte brændenælde til fremstilling af tov og reb

– at man kan farve garn med brændenælde – af rødderne kommer en flot gul farve og af bladene en flot grøn farve

– at brændenælde med sit store indhold af mineraler og vitaminer med fordel kan drikke som te for at styrke immunforsvaret og udrense affaldsstoffer

– at saften fra brændenælde modvirker dens egen ”gift”, når man er blevet brændt af den

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

Dette website bruger cookies. Du accepterer vores brug af cookies, hvis du fortsætter med at bruge siden. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.