Ingefær

Ingefær – Ægte Ingefær (Zingiber officinale)

Ingefærplante
Ingefærplante
(billede af Franz Eugen Köhler – The Internet Archive Köhlers Medizinal-Pflanzen in naturgetreuen Abbildungen und kurz erläuterndem Texte, Public Domain)


Ingefærrod
Ingefærrod
(billede af Nataraja – This image was copied from wikipedia:fr, CC BY-SA 3.0)

Ingefær er en gammel kulturplante, som stammer fra Sydøstasien. Den bliver brugt som krydderi i mange – måske de fleste – madlavningstraditioner i verden.

Unge ingefærrødder er saftige og har en meget mild smag, hvilket gør, at de ofte bliver syltet i eddike eller sherry som lækkerbisken eller bare brugt i tilberedningen af anden mad. Ældre ingefærrødder er betydeligt mere tørre og har seje fibre. Saften fra ældre ingefærrødder har en stærk smag og bruges ofte i asiatisk mad til at skjule andre stærke smagsstoffer, såsom i lammekød og fisk.

Ingefær bliver også lavet til slik, brugt som smagsstof i småkager og er det primære smagsstof i ginger ale (oversat ingefærøl), en sød læskedrik.

I vestlig madlavning bliver ingefær næsten kun brugt til søde sager, såsom ginger ale, småkager, slik og kager.

Tørret ingefærpulver har en meget skarp smag, der ikke minder meget om frisk ingefær. Af denne grund kan man ikke anvende en af de to former for ingefær som erstatning for den anden.

Det er blevet påvist, at ingefær er effektivt mod kvalme forårsaget af blandt andet transportsyge. Ingefærroden indeholder også mange antioxidanter, og pulveriseret tørret ingefær anvendes i medicinske piller. Drikken ginger ale har også altid været anbefalet mod kvalme i de lande, hvor den brygges.

Enkelte videnskabelige studier har vist, at et ingefærindtag kan forbedre tilstanden hos slidgigtlidende, herunder mindske lettere smerter og stivhed samt øge bevægelighed. Gigtforeningen oplyser dog, at der er behov for flere og længerevarende undersøgelser af god kvalitet. (Kilde: Wikipedia)

Selv om der er diskussion omkring virkningen af ingefær, så bliver den flittigt brugt verden over – også i Danmark – til netop især gigtsmerter eller stive led, og mange har da også glæde af ingefær til denne brug, måske især kombineret med gurkemeje og/eller sort peber (den sidste skulle øge effekten af såvel ingefær som gurkemeje). Også Middelalderurters folk bruger ingefær som shots og har god effekt af dem.

Men det er indvortes – hvad så med udenpå? Kan ingefær også bruges til hud og hår?
Svaret er ja!

Æterisk ingefær olie kan lindre rødmen og eliminere bakterier, især rødme og bakterier, der er forbundet med akne. Og ingefærs antioxidantegenskaber har en beskyttende virkning på huden og hæmmer tegn på hudskade og aldring, såsom rynker og fine linjer.

På grund af dens tonende og antioxidante egenskaber kan ingefær reducere forekomsten af hypopigmenterede ar – dvs. ar, der er hvide eller meget lysere end din hudfarve. Bare dyp en skive frisk ingefær på de områder af din hud, der mangler farve, og lad saften tørre. Gør dette en eller to gange om dagen, hver dag, og du bør begynde at se en forbedring i løbet af et par uger. Inden for et par måneder vil dit ar næsten ikke kunne påvises. Eller pisk en to ugers maske af lige store dele revet eller pulveriseret ingefær, honning og frisk citronsaft. Smør det i ansigtet og lad det være på i op til 30 minutter, og skyl for at afsløre strålende hud. Du kan også koge de samme tre ingredienser for at lave en mavehelende te. (Kilder: Internettet)

Brugen af ingefær som medicin deler vandene i nutiden – men i fortiden var ingefær mere anerkendt som lægemiddel. Og ja, ingefær var kendt tilbage i middelalderen!

Henrik Harpestreng (1164-1244) var en dansk kannik og middelalderlæge, som i sin urtebog, eller lægebog om man vil, kaldet ”Liber Herbarum” blandt andet skriver om ingefær: ”Den er varm og våd, og har samme lægedom som sort peber. Den er god for syg lever forårsaget af væde og kulde. Den varmer maven og får maden til at smelte i maven. Bliver den spist om morgenen, renser den brystet og uddriver onde væsker. Den klarer også øjnene og renser flegma[*], og den holder den kolde mave i orden. Den tørrer den overflødige væske, som er i maven. Spist med klar vin, uddriver den onde væsker af brystet og giver lysten til at spise. Hvis ingefær spises stykvis om morgenen, fordøjes føden i maven bedre og føres siden ud med afføringen.”
[*]Flegma er en af de fire legemsvæsker, som indgik i læren om humoralpatologi og ansås forstyrret ved sygdom – dette var også en af middelalderens store tanker.

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om ingefær: ”Dette er ikke god føde for raske eller fede personer, da det gør en person træg, ignorant og utugtig, men en person med en tør mave, bør pulverisere denne rod og blande i suppe og indtage dette på tom mave. Det kan spises med lige dele brød og man får det godt igen. En person med øjenbesvær, bør komme ingefær i et stykke stof og lægge det i vin, så vinen bliver mørkfarvet af dette. Om aftenen, før sengetid bør denne vin smøres omkring øjnene, og øjenlidelsen går væk.”

Vidste du:

– at ingefær virker blodfortyndende og derfor skal indtages med forsigtighed, især hvis man tager blodfortyndende medicin – og også op mod operationer skal man være forsigtig med brugen af ingefær

– at ingefær kan modvirke kvalme, også ved transportsyge og ved bivirkninger efter bedøvelse (efter operationer)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait