Lakrids

Lakrids / Lakridsrod, Glat lakrids
(Glycyrrhiza glabra)

Lakridsrod
Skåret lakridsrod
(billede af GFDL, Wikimedia)

Lakridsrod er den tørrede rod af planten Glat Lakrids, der gror vildt og dyrkes i Middelhavsområdet, Iran, Rusland, Tyrkiet og Kina. Roden gror ned til ca. 1 meters dybde, og den skal være mindst 3 år gammel før høst.

Ekstrakten fra Lakridsroden bliver brugt til fremstilling af lakrids.

Lakridsrod kan anvendes til rigtig mange ting, bl.a. kan den anvendes til sukkervarer, likørfremstilling, og til slik til at tygge på.

Derudover kan lakridsroden anvendes i urtete, som derved den får den karakteristiske lakridssmag. (Kilde: Wikipedia)

Praktisk talt alle kender lakrids – i form af enten lakridsstænger, lakridskonfekt, halspastiller eller lignende. Og mange tror nok, måske fordi det i dag for det meste bruges som slik, at det er noget forholdsvist nyt. Men det er det ikke! Lakrids har været kendt OG brugt som medicinplante i mere end 3000 år – ja, du læste rigtigt!

Lakridsplanten (Glycyrrhiza glabra) indeholder stoffet glycyrrhizin, som er 50 gange sødere end sukker, og samtidig er lakrids en af de mest virksomme medicinplanter, som har været brugt i over 3000 år. Den er således en af de ældste former for medicin, der er kendt. I Danmark blev den anbefalet allerede i 1200-tallet, men den er muligvis først dyrket fra 1600-tallet.

Det er den tørrede rod, der bruges, og den høstes først efter tre – fire år. Den koges i vand, indtil vandet er fordampet, hvorved man får rålakrids.

Lakrids har mange forskellige gode egenskaber. Det er først og fremmest slimløsnende og bliver derfor brugt i hostesaft. Lakrids bruges i plantemedicin mod forskellige mave-tarmlidelser og er virksom over for mavesår på grund af dens beskyttende og betændelseshæmmende egenskaber.

Forskning har vist, at glycyrrhizin efter nedbrydning i tarmen har en gigthæmmende virkning, som svarer til virkningen af hydrokortison.

Men lakrids er også god ved blærebetændelse og prostagener. Til gengæld kan lakrids give for højt blodtryk, og spiser man omkring 50 gram lakrids hver dag i 14 dage, giver det alt for højt blodtryk. Lakrids bør derfor ikke bruges ved for højt blodtryk. (Kilde: Medicinhaverne i Tranekær)

Lakrids i forskellige former anvendes faktisk mod mange lidelser. Udover at være en fast bestanddel i mange slags hostemedicin, menes lakrids at kunne virke på:

Depression:
Der er forskning, der viser, at glycyrrhizinsyre, som findes i lakridsrod, kan hjælpe mod nervøsitet og depression ved at tilskynde funktionen af ​​adrenal udskillelsen. Vores binyrer styrer stresshormoner herunder cortisol. Når ens stress hormon niveauer er lave, kan det ofte være årsag til vedvarende træthed, melankoli og angst. Dette kan give mindre modstand mod infektioner og allergener. Lakridsrod indeholder også asparagin aminosyre, der er nødvendig for at bevare ligevægt i kroppens nervesystem.

Hjertekarsygdomme og højt kolesteroltal:
Der har været forskning, der viser, at lakridsrod kan kontrollere kolesterol niveauet ved at øge kroppens strøm af ​​galde. Der er også forskning der indikerer, at galdesyrer kan eliminere overdreven usund kolesterol i kroppen.

Menstruations og PMS Mavekramper:
Denne urt har anti-inflammatoriske, antispasmiske og moderate østrogene egenskaber, der kan hjælpe med PMS symptomer. Herunder brystømhed, menstruationssmerter, kvalme og oppustethed, for ikke at nævne humørsvingninger. Drik lakridsrod som en te hver dag, med start cirka tre dage før din forventede menstruation. Det kan bidrage til at afhjælpe og lindre PMS symptomer.

Hudproblemer:
Lakridsrod er blevet brugt som omslag og salver til behandling af eksem, hududslæt, psoriasis og kløende og tør hud. En lille medicinsk forskning, der er blevet lavet angiver, at de anti-inflammatoriske virkninger i lakridsrods-gel kan nedsætte symptomerne på dermatitis (eksem). Blot anvend en salve lavet af lakridsrod på området 2 til 3 gange dagligt. Dette kan bidrage til at afhjælpe nogle hudproblemer.

Maveproblemer:
En virkning ved lakridsrod, som temmelig ofte anvendes er, at det kan bruges til at behandle mave og tarmproblemer. Lakridsrod indeholder flavonoider, som kan hjælpe med ubehag og betændelse i fordøjelsessystemet. Ligeledes kan beroligende midler i lakridsrod stille og lindre symptomer tarmene, hvilket igen kan være med til at fremme tarmsystemet. En nem behandling vil være at drikke lakridsrod te 2 til 3 gange om dagen.

Vægttab:
Undersøgelser viser, at individer fik en væsentlig reduktion i kroppens fedtmasse efter at have indtaget kun tre gram lakridsrod ekstrakt hver dag i 2 måneder. Alligevel er spisning af lakridsrod ikke noget, man skal gøre i lange perioder. For at opnå vægttab, skal man samtidig spise en velafbalanceret kost, sammen med regelmæssig motion. Kun dette kan føre til et varigt vægttab og en sund livsstil. Lakridsrods virkning kan bidrage til dette.

Rygestop:
Mange bruger lakridsrod til et rygestop. Når trængen til en cigaret opstår kan man tygge på en lakridsrod. Det sætter munden på arbejde lidt ligesom, hvis man spiser tyggegummi. Mange er samtidig nervøse for at tage på i forbindelse med et rygestop, men ved tygning af lakridsrod holder man samtidig munden beskæftiget. Dette gør at man ikke putter chokolade og chips i munden. (Kilde: Billignaturmedicin.dk)

Også de i fortiden anerkendte skribenter kendte til, og anbefalede, lakrids som medicin.

Henrik Harpestreng (1164-1244) var en dansk kannik og middelalderlæge, som i sin urtebog, eller lægebog om man vil, kaldet ”Liber Herbarum” blandt andet skriver om lakrids: ”Den er hed og våd, og har i sig nogen sødme. Den gavner mod hoste og hæshed og væder strube og bryst og lunger. Den mindsker tørsten, og man kan bade sit bryst med udtræk af roden, og få bedre åndedræt.”

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 blandt andet om lakrids (Skersøde): ”Der er næppe nogen rod, der gøres så megen brug af i lægekunsten som denne rod, hvoraf fås den sorte lakridssaft. Saften virker velgørende mod næsten alle sygdomme. Lindrer smerter i hals og strube og renser bryst og lunge, stiller hoste og slukker den brændende tørst. Lakrids i pulverform standser rindende øjne.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om lakrids: ”Lakrids giver en person en klar stemme. Det gør hjernen mild og øjnene klare. Det blødgør maven og fordøjelsen. Det hjælper sindssyge, og ved at spise det af og til, fjernes galskaben fra hjernen.”

Vidste du:

– at på grund af det østrogene indhold i roden, vil det være noget, som gravide kvinder absolut skal undgå

– at forbrug af lakridsrod på lang sigt kan forårsage hypokaliæmi (lavt kaliumindhold i blodet), grå stær, og ophobning af ​​væske i kroppen

– at lakrids sagtens kan dyrkes i Danmark. På blot et år kan den blive en kraftig og flot plante, som kan blive op til 150 cm høj, og som har hvide eller lyserøde blomster. Til gengæld kommer der hurtigt mange og lange rodskud, så derfor er det bedst at plante den i en stor balje med hul i bunden

– at der på Rigshospitalet i Danmark er lavet en del kliniske forsøg med lakridsrod, der beviser, at urten har en kraftig indvirkning på immunsystemet, da den stimulerer nogle af immunsystemets signalhormoner (interferon)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait

Dette website bruger cookies. Du accepterer vores brug af cookies, hvis du fortsætter med at bruge siden. This website uses cookies. By continuing to use this site, you accept our use of cookies.