Rødkløver

Rødkløver (Trifolium pretense)

Rødkløver
Rødkløver
(billede af Af Ivar Leidus – Eget arbejde, CC BY-SA 4.0)

Rødkløver, ofte skrevet rød-kløver, er en 15-50 centimeter høj og i Danmark meget almindelig urt på enge, skrænter og overdrev. Rødkløver bestøves af honningbier og humlebier og er en god biplante. Planten har samliv med kvælstofsamlende bakterier, hvilket betyder, at den er usædvanligt proteinrig, hvad der også gør den til en god foderplante. (Kilde: Wikipedia)

Mon ikke de fleste har set en kløverblomst? I de fleste tilfælde vil det nok have været en hvidkløver (Trifolium repens), mens det mindre ofte netop har været en rødkløver.

I dag er rødkløver mest anerkendt som en foderplante til køer og får, men har også gennem tiden været brugt som lægeplante.

I Danmark har vand-, vin- eller øl-afkog af rødkløver i flere hundrede år været brugt mod hovedpine, svimmelhed, fordøjelsesproblemer og blærebetændelse. (Kilde: Medicinhaverne i Tranekær)

Men også andre ting kunne kløver – og ikke bare rød-, men også hvidkløver og de andre arter, der vokser i Danmark – være godt for:

I 1400-tallet blev kløver brugt knust som urindrivende omslag på navlen.

I 1500-tallet mente Christiern Pedersen, at man skulle drikke et ølafkog af hele planten med smør for sidesting, og at te af blade og knopper kunne bruges mod lungesot.

I 1600-tallet fortælles Simon Pauli, at bønder afkogte rødkløverblade, -blomster og –frø i kildevand eller øl, tilsatte smør og fik en salve, som blev brugt inden i et omslag på håndled, ankel eller lignende steder efter hårdt fysisk arbejde, hvor man frygtede skade. (Kilde: Vagn J. Brøndegaard, Folk og Flora bind 3)

Forskning har imidlertid vist, at de gennem tiderne overleverede beretninger om, at rødkløver skulle kunne hjælpe på symptomerne på kvinders overgangsalder, rent faktisk passer.
Forskere ved Medicinsk Endokrinologisk Afdeling under Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet / Aarhus Universitetshospital har gennemført et studie for at undersøge, om der var en virkning – og det ER der faktisk, konkluderer forskerne.

Det er dog fermenteret ekstrakt af rødkløver, som man har fundet en virkning hos:
”Det er den fermenterede rødkløver-ekstrakt, der gør en forskel, og det skyldes, at fermenteringen, der er en mælkesyregæring, øger optageligheden af østrogenlignende stoffer, kaldet isoflavoner eller phytoøstrogener, som rødkløver bugner af,” forklarer lektor Max Norman Tandrup Lambert.

”Udfordringen ved phytoøstrogenerne er, at de er svære at fordøje, fordi de i naturlig form er bundet til sukkermolekyler. Derfor ryger hovedparten af de phytoøstrogener, som man spiser i pille- eller kapselform, mere eller mindre direkte gennem systemet, men det problem løses, når man gærer rødkløver-saften med mælkesyrer. Teknisk handler det om at fraspalte sukkermolekyler, der binder til phytoøstrogenerne, og ad den vej øge optageligheden” forklarer Max Norman Tandrup Lambert. (Kilde: Aarhus Universitet, http://newsroom.au.dk/nyheder/vis/artikel/fermenteret-roedkloever-stopper-overgangsalderens-hedeture/)

Alligevel oplever mange kvinder i overgangsalderen en virkning ved at drikke rødkløver-te – og en af dem er Charlotte, som er medindehaver af ”Middelalderurter”.
Det er måske nok ikke et mirakelmiddel, men det har i hvert fald hjulpet en stor del på hede- og svedeture.

Henrik Smid (ca. 1495-1563) var en af middelalderens læger, og i hans bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” skriver han i 1546 blandt andet om rød- og hvidkløver: ”Blomster og frø i honningvand eller vin bruges som drik eller klyster og blødgør den seje slim i tarm samt læger dens sår. Afkog af blomster og frø modner hårde knuder og bylder.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun mener ikke, at der er den store medicinske virkning ved rødkløver, og hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om dette: ”Denne plante er vigtig for græssende dyr men har ingen medicinsk virkning, men den er god for skjulte visioner. Kom blomster i olivenolie og rør rundt i dette og smør det derefter på øjenlågene og de tågede øjne. De mister hurtig deres styrke i olien, men hvis man gør dette gentagne gange vil tågen forsvinde fra øjnene.”

Vidste du:

– at der findes omkring 300 arter af kløver, som vokser i alle tempererede egne

– at der også findes gule kløvere

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait