Kamille – Bertram – Matrem

Kamille (Matricaria recutita) – Vellugtende Kamille
Bertram (Anacyclus pyrethrum)
Matrem (Tanacetum parthenium)

Vellugtende Kamille
Vellugtende Kamille
(billede af Fir0002 20D – Eget arbejde, GFDL 1.2)


Bertram
Bertram
(billede af Franz Eugen Köhler, Köhler’s Medizinal-Pflanzen – List of Koehler Images, Public Domain)


Matrem
Matrem
(billede af Franz Eugen Köhler, Köhler’s Medizinal-Pflanzen – List of Koehler Images, Public Domain)

Kamille, også kendt som Vellugtende kamille (og i England / USA som Tysk kamille), er en enårig 20-60 cm høj plante, som egentlig er en pionerplante, men som har fundet udbredt anvendelse som lægeplante til sårrensning, øjenbadning, mundskylning og som en mild sovemedicin. Den vokser vildt på oftest vandlidende agerjord, men er aftagende i hyppighed. Alle overjordiske dele af planten lugter kraftigt af den karakteristiske kamilleduft.

Planten indeholder 0,3-1,5 % æteriske olier, der er sammensat af α-bisabolol (5–70 %), bisabololoxiderne A, B og C (henholdsvis 5–60, 5–60 og 0–8 %), β-farnesen (7–45 %), cis-og trans-dicycloæter (2–30%), sammen med guaian-derivaterne spathulenol (ca. 1 %) og chamaviolin.

Arten bruges i form af et vandigt udtræk fra de tørrede blomster som en let og mild form for desinfektionsmiddel til betændelser i øjne, på hud og i mund. Desuden bruges de tørrede blomster som inhalation ved svær hoste og åndedrætsbesvær. Endelig bruger mange kamillete som en mild sovemedicin. (Kilde: Wikipedia)

Mere end 120 kemiske bestanddele er identificeret i kamilleblomst som sekundære metabolitter. De fleste af dem findes i den blå æteriske olie af blomsterne. Kemiske bestanddele af dets essentielle olie inkluderer: terpenerne bisabolol, farnesene og chamazulene; flavonoiderne apigenin, quercetin, patuletin og luteolin; og kumarin.

Tysk kamille bruges i urtemedicin til ondt i maven, hudpleje, irritabel tarm-syndrom og som et mildt søvnhjælpemiddel. Det bruges også som et mildt afføringsmiddel og har en antiinflammatorisk og bakteriedræbende virkning. Forskning med dyr antyder antispasmodiske, angstdæmpende, antiinflammatoriske og nogle antimutagene og kolesterolsænkende virkninger af kamille. Kamille viste sig også at være effektiv til behandling af mave- og tarmkramper.

Kamilleolie kan forarbejdes til piller, men blomsterhovedet kan også bruges som en helhed til at gøre brug af den fordelagtige virkning. Det kan tages som en urtete, to teskefulde tørret blomst pr. kop te, som skal trække i 10 til 15 minutter, mens den er dækket til for at undgå fordampning af de flygtige olier. Masken skal presses på grund af dannelsen af ​​et nyt aktivt princip inde i cellerne, som derefter kan frigøres ved at sprænge cellevæggene, skønt dette stof kun dannes meget tæt på kogepunktet. For en øm mave anbefaler nogle at tage en kop hver morgen uden mad i to til tre måneder.

Mulige bivirkninger
Kamille, en slægtning af ragweed/ambrosia [nordamerikansk plante i familie med tusindfryd], kan forårsage allergisymptomer og kan krydsreagere med ragweed-pollen hos personer med ragweed-allergier. Det indeholder også kumarin, så man bør være omhyggelig med at undgå potentielle lægemiddelinteraktioner, f.eks. med blodfortyndere. Selvom det er ekstremt sjældent, kan meget store doser kamille forårsage kvalme og opkast. Endnu mere sjældent kan der forekomme udslæt. Type-IV-allergiske reaktioner (dvs. kontaktdermatitis) er almindelige, og der er rapporteret om et tilfælde af alvorlig type I-reaktion (dvs. anafylaksi) hos en 38-årig mand, der drak kamille-te. (Kilde: Wikipedia UK)

”Sjovt” nok er kamille faktisk kendt meget langt tilbage, men ikke alle de gamle skrifter omtaler det, vi i dag kender som kamille. Hildegard af Bingen nævner en anden plante, også i kurvblomstfamilien (som kamille) – nemlig Matrem (Tanacetum parthenium). Matrem har kamille-lignende effekter – den siges at være effektiv til behandling af hovedpine og migræne. Mod almindelig hovedpine og tømmermænd kan man spise et par blade af planten – helst lagt ind under pålæg i en mad, da den kan give sår i munden og i øvrigt smager meget bittert.
Den spirer villigt og én gang indført i haven, har man den. Det er en nem og dekorativ plante til blomsterbede og køn i buketter. (Kilde: Wikipedia)

Men Hildegard bruger også en anden plante, dog fra en anden familie – hun kalder den Bertram (Anacyclus pyrethrum). Denne plante er meget lig kamille i både udseende og anvendelse.

Her er, hvad de gamle skrifter har om kamille, bertram og matrem:

Henrik Harpestreng (1164-1244) har intet om kamille, men skriver i sin urtebog, eller lægebog om man vil, kaldet ”Liber Herbarum” blandt andet om matrem: ”Det er er urt, som er bitter, og som lugter ilde. Taget med vin uddriver den urin og bryder sten i blæren. Drikkes den ofte i vin, klarer den smerter ved afføring og blæst i maven. Den er god for leversygdom, hvor afkog af planten drikkes. Drikkes den med vin, udstødes dødt barn af moderen. Koges den med olie, og denne olie smøres på den, som har feber, da forsvinder både koldfeber og almindelig feber. Den stødes og lægges på fæle sår, og den duer for tungt hoved, der kommer af en ond sygdom indeni. Ingen smørelse er bedre ved hovedet end den grønne urt kogt i olie og smurt på hovedet.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) har heller intet om kamille, men skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om [romersk] bertram: ”En velafbalanceret urt der giver god energi. Det er god mad for sunde personer, og er med til at skabe en bedre forståelse. Urten i mad giver klarsyn og uanset hvordan den spises, gavner det både syge og raske. Ved at spise urten af og til, kan man undgå sygdom. Når man spiser romersk bertram, udvikles spyt i munden, – det trækker dårlige tanker væk, og genopretter et godt helbred.”
Hildegard kender også matrem: ”Den har en behagelig saft, og er som en blødgørende salve for smertende tarme. Den der har smerter i tarmene bør koge denne urt med talg og røre hvedemel i og lave en grød deraf. Dette bør spises, og tarmene bliver raske. En kvinde der har menstruation, bør drikke eller spise en sådan grød og menstruationen bliver lettere.”

Henrik Smid (ca. 1495-1563) kender alle tre planter – han skriver i sin bog ”En Skøn Lystelig Ny Urtegaard” i 1546 blandt andet om kamille (Chammille blomster): ”Virker varmende og tørrende. Afkog hæver forstoppelse i lever og milt. Stiller smerter i underlivet, tarm, nyrer og urinblære. Uddriver nyresten og varmer en kold mave. Kamille bruges i næsten alle sygdomstilfælde. Lugten af blomsterne styrker skrøbelige hjerner og svage hoveder. Ondartede og ildelugtende sår vaskes med kamillevand.”
Og om matrem: ”Virker ligesom tusindgylden, malurt og rejnfan. Saften driver galden og virker ormedrivende. Kloge koner lovpriser den ved kolera. Afkog bruges til udvendige bade og gavner den forkølede livmoder. Den friske urt bruges til plastre.”
Og videre om bertram, som findes i to varianter: Romersk (Anacyclus pyrethrum) og Tysk (Anacyclus officinarum): ”I frisk stand, trækker roden fregner og gør huden rød. Rod og frø kogt i vin samler den kolde slim og fremmer afføring. Roden bruges især til tænderne, en dårlig tand behandles med stødt, eddikekogt bertramrod, som munden skylles med. Roden, stødt med olier, giver en salve, der fremkalder sved, og varmer senerne og de kolde led. Denne salve smøres på kroppen ved malaria.”

Vidste du:

– at i overtroen er kamille også kendt: Skt. Hans dag sættes kamille og burre op hist og her som værn mod den gift, der om aftenen bryder frem af jorden; kamille sættes eller strøs i huset mod troldtøj; og planten er med i et magisk råd mod hekseri i stalden (1600-tallet)

– at man på Sydfalster har brugt kamille og fløjlsgræs ovenpå sengens himmel for at give en behagelig luft

– at man i Nordvestjylland har brændt kamilleblomster af som røgelse på et fyrfad [ildfast fad] søndag morgen

– at hvis mælken, fløden eller smørret er forhekset, skal køernes patter gnides med matrem og andre stærktlugtende ting og samme indgives [som foder] eller bruges som omslag (1700-tallet)

– at man på Fyn mente, at folk med mange matrem i haven har held med fårehold, men skal passe på, at planten ikke går ud, ”for så går fårene med”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait