Rød hestehov

Rød hestehov (Petasites hybridus)

Rød hestehov
Rød hestehov
(billede af BrianHansen at dansk Wikipedia, CC BY-SA 3.0)

Rød hestehov
Rød hestehov
(billede fra Wikipedia, CC BY-SA 3.0)

Rød hestehov kaldes også for pestilensurt / pesturt eller tordenskræppe. Planten kom oprindelig til Danmark som lægeplante i middelalderen. Den kendes fra vikingetiden på Aarhusegnen. De knuste blade blev brugt mod pestbylder og sår i Middelalderen, nu bliver planten anvendt mod hoste, kramper og smerter i mave og underliv.

Rød hestehov har 15-40 centimeter høje skafter, der bærer røde skælblade. Øverst har den en klase af rødblomstrede kurve. Blomsterne udvikles før de langstilkede blade, og planten er en af de først blomstrende blomster i april-maj måned. Senere vokser de grønne blade frem til en anselig størrelse på 50-70 centimeter.

Rød hestehov stammer oprindelig fra Syd- og Mellemeuropa. Planten vokser i Danmark langs åer, grøfter og voldgrave, dog primært på Sjælland, Fyn, Lolland, Falster og Møn. I resten af landet ses den meget sjældent.

Arten er særbo og formerer sig både med rodskud og med frø. Nogle mener at i Danmark er de fleste planter hankønnede, og at formeringen derfor primært foregår ved rodskud. Andre mener at folk bare overser de små gråhvide hunblomster eller tror at de er små ikke-udviklede hanblomster.

Man kan i tvivlstilfælde kende Rød hestehov ved at knække en stængel og lugte til saften. Den er stærkt ildelugtende, og det kræver en god omgang sæbe at få den af igen.
I enkelte områder bliver planten opfattet som landskabsukrudt, da den kan sprede sig kraftigt under optimale forhold. (Kilde: Wikipedia)

Tidligere blev Rød hestehov (Petasites hybridus) også kaldt for pestilensurt. Det skyldes, at planten blandt andet blev brugt til behandling og forebyggelse af pest. De store blade blev knust og brugt mod pestbylder. For at forhindre smitte af den frygtede pest, lavede man en balsam af urter af Rød hestehov og olie som blev smurt i næseborene og på tindingerne.

Tidligere blev udtræk af roden anvendt mod gigt og helt op til 1940’erne har det været muligt, at købe te af hestehov mod leddegigt. Bladene har blandt andet været benyttet mod udslæt.

Selv den dag i dag bruges jordstænglen og bladene fra Rød hestehov som lægeplante. Blandt andet viser en række kliniske forsøg, at ekstrakt af Rød hestehov har vist sig effektiv som forebyggede mod migræneanfald. Bladekstrakt af planten har vist sig at have samme effekt mod høfeber som visse antihistaminer. Roden har desuden vist sig gunstig mod astma.
Jordstænglen anvendes i dag endvidere mod nyre- og blæresten.

Det er dog ikke tilladt, at sælge Rød hestehov som lægeplante i helsekostforretningerne i Danmark. Det skyldes, at indholdet af visse giftstoffer i planten i for høje doser er kræftfremkaldende og giftige for leveren. Planten kræver nemlig en del forarbejdning inden brug. (Kilde: naturguide.dk)

På engelsk kaldes Rød hestehov for Butterbur. Den har været brugt i over 2000 år til behandling af en række sygdomme, herunder feber, lungesygdom, spasmer og smerter. I øjeblikket bruges butterburekstrakt til migræneforebyggelse og behandling af allergisk rhinitis (høfeber med løbende næse), som har det bedste bevis for dets effektivitet.

Nogle butterbur-arter indeholder kemikalierne petasin og isopetasin, som menes at have potentielle fordele ved behandling af migræne. Høje koncentrationer af petasin forekommer i både butterbur rod og blade, hvor bladene indeholder lavere niveauer af det giftige kemikalie. Det er rapporteret, at Butterbur-ekstrakter er effektive til at reducere hyppighed og sværhedsgrad af migrænehovedpine. Flere dobbeltblinde undersøgelser har vist, at høje doser af Petasites hybridus-ekstrakt, der indeholder petasin og / eller isopetasin, er effektive både til forebyggelse og lindring af migræne, med de bedste resultater i grupper, der tager den højere dosis af supplementet. Selv om de hovedsageligt godt tolereres, inkluderer de skadelige virkninger af butterbur rapporteret i kliniske forsøg hovedsageligt mave-tarmproblemer, såsom kvalme, flatulens og opstød. I 2015 trak American Academy of Neurology sin oprindelige godkendelse af butterbur på grund af sikkerhedsmæssige betænkeligheder. Dog anbefaler det canadiske hovedpinefirma, at det bruges i migræneforebyggelse for et udvalgt antal patienter, baseret på deres kliniske træk og co-eksisterende lidelser.

Derudover viste en undersøgelse, at butterburekstrakt var en effektiv behandling mod høfeber uden den beroligende virkning af antihistamin cetirizin, hvis det blev taget fire gange dagligt. Butterbur viste sig også at være sammenlignelig effektiv som fexofenadin sammenlignet med placebo til reduktion af symptomer på allergisk rhinitis. (Kilde: Wikipedia UK)

Fakta om Rød hestehov:

Blomsterstanden skyder frem før de store grundblade.

Blomsterstanden er 15-40 cm høj.

Hanblomsterne består af 30-40 kurve med ugrenet stilk. Hunblomsterne af 60-90 mindre kurve ofte på grenede stilke.

Rød hestehov er en flerårig urt, der blomstrer i foråret fra marts til maj.

Der findes fem arter af hestehov i Danmark. De fleste af arterne vurderes til at være indslæbte.

Andre ældre navne for Rød hestehov er skræppe eller tordenskræppe.

Rød hestehov er almindelig i Danmark, særligt i de østlige egne. (Kilde: naturguide.dk)

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om Rød hestehov / Tordenskræppe: ”Lægger man denne plante over svulster, vil den kunne trække de dårlige væsker ud af kroppen.”

Vidste du:

– at planten kan anvendes til plantefarvning og giver gulgrønne nuancer

– at Rød hestehov har fået sit navn på grund af bladenes helt specielle form og hanplantens smukke farve

– at jordstænglen af Rød hestehov indeholder stoffer, som anvendes ved behandling af akutte kramper i urinveje og høfeber.

– at Rød hestehovs lillebror hedder følfod. Ved at lave et tværsnit af bladstænglen forstår man hvorfor

– at det var under skræppeblade, at H.C. Andersen lod den grimme ælling komme til verden. Rød hestehov blev også kaldt for Tordenskræppe

– at Rød hestehov tidligere blev dyrket som foderplante til vinbjergsnegle

– at Rød hestehov på engelsk hedder Butterbur. Tidligere brugte man de store blade til at pakke smør ind i (smør hedder butter på engelsk). Den er også blevet kaldt for Devil’s hat med henvisning til de stor blade (Kilde: naturguide.dk)

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Please reload

Please Wait