Spiselige blomster, del 3

Spiselige blomster – del 3

Måske ved du det i forvejen, måske gør du ikke – men i Danmark har vi mange blomster, der kan spises. Og en hel del af dem er faktisk tidligere brugt som lægeplanter, og nogle af bliver stadig brugt. Men mange er nyere planter, som ikke har været kendt hverken i vikingetid eller middelalder. Vi har dog valgt at tage dem med i denne præsentation af spiselige blomster, blandt andet for netop at gøre opmærksom på de muligheder, der (måske) ligger lige for dine fødder – eller øjne!

En del af disse planter / blomster har vi beskrevet i tidligere blog-indlæg, og nogle kommer med tiden.
Nogle kan findes i naturen, og andre skal købes i plantecenteret. Og en del af dem kender du allerede, mens der med stor sandsynlighed også er nogle imellem, hvor du ikke var klar over, at de kan spises!

Her er en ”lille” liste over spiselige blomster, som for eksempel kan give lidt kulør til din grønne salat – der er både gammelkendte planter og nyere planter med. Listen vil blive delt i flere blogopslag, da den faktisk er meget, meget lang!

Her finder du det første opslag: https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/07/19/spiselige-blomster-del-1/

Og her finder du det andet opslag: https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/07/26/spiselige-blomster-del-2/

————————————————————————–

Krysantemum / Chrysantemum / Okseøje (Chrysantemum sp.)

Kron-okseøje / Spiselig krysantemum
(Glebionis coronaria, syn. Chrysanthemum coronarium)
(Billede af Laitche – Own work, Public Domain)

Krysantemum er ikke længere ”bare” krysantemum – inden for de senere år er der kommet en ny inddeling, og den art, der kan spises, kaldes ikke længere for en krysantemum, men en okseøje (se under billedet).

Denne spiselige blomst har en intens smag. Du kan med fordel bruge den i dressinger til fiskeretten.

Spisevarianten af krysantemum passer godt til wok-mad eller i salatskålen. En lille smule friskhakket grønt kan bruges i salatskålen, men brug ikke alt for meget, da der stadigvæk er tale om en smagsnuance, der kan være ret eksotisk set ud fra danske spisevaner.

I Kina, Japan og Korea er krysantemum blevet brugt i madlavningen i årtusinder. Planten anses nemlig for at være sundhedsfremmende. I Kina bruges blomsten af gul krysantemum i søde supper. I Japan kommer man kronblade fra blomsten i salatskålen, mens de grønne blade på forskellig måde bruges kogt eller stegt i varme madretter.

Du kan bruge krysantemum til at lave en yderst velduftende te. Put blomsterne fra spise-krysantemum i tepotten, og lad teen trække. I Japan bruger de blomsten til at sætte smag på den grønne te. (Kilde: Idenyt.dk)

Plantens grønne dele bruges i mange asiatiske køkkener. De ses i kantonesisk køkken og Hongkongs køkken i gryderetter, gryderoller og hotpots. Bladene er også en vigtig ingrediens i taiwanesiske østersomeletter og bruges, når de er unge, sammen med stængler til at sætte smag på suppe og stir-fry-retter. I japansk køkken kaldes det “forårskrysantemum” (春菊 shungiku) og bruges i nabemono. Koreansk køkken bruger det grønne i supper, gryderetter og alene som en sideskål (banchan). I en hotpot tilføjes den i sidste øjeblik til gryden for at undgå overkogning.

På Kreta får en række af de arter, der kaldes mantilida (μαντηλίδα), sine møre skud spist rå eller dampet af lokalbefolkningen. (Kilde: Wikipedia UK)

————————————————————————–

Persilleblomst (Petroselinum crispum)

Persilleblomst og -blade
(Billede af Jonathunder – Own work, GFDL 1.2)

Man kan spise både blade og blomst af persille (og næsten alle andre krydderurter).

Fine gule blomster, der smager af persille. Put den i snapsen, eventuelt sammen med krondild, og brug den til krebsegildet.

Brug blomsterskærmen –som pynt på dine kartofler, i pickles og syltede agurker.

Eller lav krydderolie:
Kryddereddike med persille
500 ml æbleeddike
20-30 blomsterskærme fra persille, afhængigt af hvor store de er

Fremgangsmåde:
Skyl skærmene, dup dem tørre i et viskestykke og prop dem ned i flasken med eddike. Lad det trække i køleskabet i nogle uger.

————————————————————————–

Katost / Almindelig katost (Malva sylvestris)

Almindelig katost
(Billede af Belladonna2 – Eget arbejde, CC BY 3.0)

Brug de spiselige blomster som pynt til kagen eller salaten.

Du kan finde flere opskrifter med katost her:
https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/05/17/katost-opskrifter/

Og du kan læse om katost og dens brug som lægeplante her:
https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/05/14/katost/

————————————————————————–

Sommerfuglekarse (Tropaeolum peregrinum)

Sommerfuglekarse
(Billede af Kurt Stüber [1] – caliban.mpiz-koeln.mpg.de/mavica/index.html part of www.biolib.de, CC BY-SA 3.0)

På engelsk kaldes planten også for blandt andet kanariefugleblomst – da farven godt kan minde om visse kanariefugles farve.

Brug de spiselige blomster som pynt til salat, eller sylt frøene som en erstatning for kapers.

Både sommerfuglekarsens blade, frø og blomster er spiselige. De smukke, solgule blomster er et særdeles dekorativt indslag i fx tomatsalat, kartoffelsalat og grøn salat.

Præcis som tallerkensmækkerens frø kan sommerfuglekarsens frø også syltes og fungere som en festlig erstatning for kapers.

————————————————————————–

Kongelys (Verbascum)

Mørk kongelys (Verbascum nigrum)
(Billede af André Karwath aka Aka – Eget arbejde, CC BY-SA 2.5)

Filtbladet kongelys (Verbascum nigrum)
(Billede af Forest & Kim Starr, CC BY 3.0)

Også kongelys er en gammel lægeplante – her er det mest filtbladet kongelys, der har været brugt.

Men også mørk kongelys kan spises. Kronbladene kan du tørre og med fordel komme i salaten eller urteteen. Mørk kongelys findes især langs veje.

I dag er kongelys en af de meget anvendte planter mod hoste og katar i luftveje og bronkitis. Udtræk af blade og blomster bruges for at mindske slimdannelse i luftveje, og kongelys stimulerer ophostning af slim og meget gerne sammen med andre slimløsnende planter som f.eks. timian.

Kongelys indeholder slim, flavenoider, som er gode for kredsløbet, slimløsnende saponiner, æteriske olier og garvestoffer. Blomster, der er udblødt i olivenolie, bruges i dag i Tyskland mod hæmorroider og mod ørebetændelse. (Kilde: Medicinhaverne i Tranekær)

Du kan læse mere om kongelys her:
https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/02/16/kongelys/

————————————————————————–

Hibiscus / Hawaiiblomst (Hibiscus rosa-sinensis)

Hawaiiblomst (Hibiscus rosa-sinensis, farven ‘Brilliant’)
(Billede af Andy / Andrew Fogg from near Cambridge, UK – can’t resist ’emUploaded by Epibase, CC BY 2.0)

Mange ved ikke, at de smukke hawaiiblomster kan spises – eller det kan i hvert fald nogle af dem. Arten rosa-sinensis kan bruges til flere ting:

Den har været kendt i århundrede som medicinplante. Hele planten kan faktisk spises, og medicinsk anvendes den især mod bakterier i urinvejene. Planten kan også sænke blodtrykket. Selve blomsten anvendes til te-blandinger. Den afgiver ikke nogen særlig smag, men er med til at farve teen. I ikke-tørret tilstand er hibiscus en af de blomster, man rent faktisk kan smage og i det sydlige bruger man knopperne i forbindelse med sur- eller sødsyltning.

Blomsterne af Hibiscus rosa-sinensis er spiselige og bruges i salater på Stillehavsøerne. Blomsten bruges desuden i hårpleje som et præparat. Det bruges også til at pudse sko i visse dele af Indien. Det kan også bruges som en pH-indikator.

Når den bruges, forvandler blomsten sure opløsninger til en mørk lyserød eller magenta farve og basale opløsninger til grøn. Det bruges også til tilbedelse af Devi, og den røde sort er især fremtrædende og har en vigtig rolle i tantra. I Bengal-området i det østlige Indien bruges den røde sort af denne blomst til at tilbede Kali. I Indonesien kaldes disse blomster “kembang sepatu”, som bogstaveligt talt betyder “skoblomst”. I flere lande tørres blomsterne til brug i en drik, normalt te.

Hibiscus rosa-sinensis anses for at have en række medicinske anvendelser inden for kinesisk herbologi. Traditionel brug i Kina har været at fremstille en sort skocreme af dets knuste blomsterblade eller at fremstille sort hårfarve. Blomsterne bruges også i Kina til at farve forskellige berusende væsker.  Planten kan have et vist potentiale inden for kosmetisk hudpleje; for eksempel har et ekstrakt fra blomsterne fra Hibiscus rosa-sinensis vist sig at fungere som et antisolarmiddel ved at absorbere ultraviolet stråling. (Kilde: Wikipedia UK)

Sylt de friske blomster, og kom de tørrede i urteteen

Du kan også komme en hawaiiblomst i glas med velkomstdrinks til din fest – det giver en ekstra festlig start.

Eller du kan lave en smuk rød glasur til dine kager med tørrede og knuste hawaiiblomster – jo mere blomst, jo rødere farve.

Blomsterne er også smukke i såvel salater som kager og brød – og som pynt på samme.

————————————————————————–

Hosta – bestemte arter (Hosta sieboldiana og Hosta sieboldii)

Hosta (Hosta sieboldiana)
(Billede af Sten Porse – Sten Porse, taken at Beder, Denmark. Previously uploaded as Hosta-sieboldiana-total.JPG, CC BY-SA 3.0)

Hosta – også kaldet Funkis – er en kendt bunddækkeplante; den trives i skygge og er god som bunddækkeplante under fx frugttræer, men mange ved ikke, at den – i hvert fald nogle af dens ca. 30 arter – kan spises.
Hosta bruges i det asiatiske køkken, især i Japan, hvor den indgår i vild grøn mad ’sansai’.

De sammenrullede blade høstes tidligt forår og tilberedes ved dampning ligesom asparges. Blomsterne er også spiselige.

De smager fint fra de starter i maj indtil ca midt i juli. Derefter bliver de træede i det. Smagen er cremet og fyldig, en mættende og behagelig oplevelse. De kan bruges friske som salatingrediens og bladene som grøn wrap. Tilberedt kan Hosta dampes som aspargesskud, og senere kan stilkene snittes til ristning i for eksempel en stir-fry eller tempura-ret. Midt på sommeren kan de lyseblå eller hvide blomster bruges til salatskålen og pynt på alverdens retter. (Kilder: Naturplanteskolen og Havenyt.dk.)

Her er opskrift på blancherede hosta-skud med citron.

Sådan gør du:
1. Høst de nye skud, inden de ruller bladene ud
2. Fjern kun nogle få skud fra hver plante, så den ikke går ud
3. Blanchér skudene i en gryde med kogende vand i ca. 2 – 3 min.
4. Hæld koldt vand over
5. Kom skuddene i en pose som lægges i fryseren til senere brug, eller vend dem på en varm pande med smør/olie, salt, peber og citronsaft.
(Kilder: Bo Grønt Bregninge og idenyt.dk)

————————————————————————–

Kørvel – Vild kørvel (Anthriscus sylvestris) og Havekørvel (Anthriscus cerefolium)

Vild kørvel (Anthriscus sylvestris)
(Billede af Meneerke bloem – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)

Havekørvel (Anthriscus cerefolium)
(Billede af Petr Filippov – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)

Den mest tydelige forskel på disse to kørvel-arter er deres størrelse og levetid.
Vild kørvel er to-årig og kan blive rigtig stor, omkring 1½ meter høj – mens havekørvel er en en-årig 25-80 cm høj urt.

I Danmark er vild kørvel almindelig langs veje, på jernbaneskrænter, enge, i lyse skove og hegn. Den blomstrer i maj og juni.

Skrydstruppigen, der levede i bronzealderen, blev lagt til hvile på en kohud, der var strøet med netop vild kørvel.

Begge planter kan spises – smag og duft minder om anis eller lakrids.

Brug blomsterne som dekoration på små kager som muffins, små moussekager og små festlige desserter.

Bladene anvendes friske eller frosne som krydderi til suppe, sauce, salater, kylling, æg- og fiskeretter.

————————————————————————–

Mælkebøtte – Almindelig Mælkebøtte (Taraxacum officinale)

Mælkebøtte
(Billede fra Wikimedia)

Mælkebøtte formerer sig uden forudgående befrugtning (apomixis), hvilket betyder at Mælkebøtte kan opdeles i en lang række såkaldte småarter. De omkring 400 småarter i Danmark opdeles i 9 sektioner. Alm. Mælkebøtte er navnet på en af disse sektioner. Den kaldes også Vej-Mælkebøtte (Taraxacum sect. Taraxacum eller Taraxacum sect. Ruderalia). Sektionens småarter kendes blandt andet på deres omkring 5 cm brede blomsterkurve.

Mælkebøtte er også kendt som Fandes Mælkebøtte eller Løvetand.

”Fandens Mælkebøtte” kommer fra den ærgrelse, som mange mennesker føler, når de opdager mælkebøtter i deres ellers så flotte græsplæne (eller blomsterbede).

“Løvetand” kommer fra gammelfransk dent-de-lion, der bogstaveligt oversat betyder “tand-af-løve». På engelsk hedder mælkebøtte dandelion, en anglifisering av dent-de-lion. Det moderne franske navn på mælkebøtte er pissenlit (= pis-i-seng), fordi planten virker vanddrivende.

Roden kan anvendes som kaffeerstatning. Bladene kan anvendes som foder til mindre husdyr, og i salat, hvis bladene er unge, eller hvis de bleges som julesalat. Bladene kan også stuves som spinat.

Mælkebøtte er rig på A-vitamin, og er også en god kilde til C-vitamin.

Mælkebøttens saft kan smøres på før eller efter berøring af brændenælder, og fungerer som et let smertestillende middel.

Vi har tidligere skrevet et indlæg om mælkebøtte – det finder du her:
https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/02/15/maelkeboette/

Og du finder en masse opskrifter med mælkebøtter her:
https://urteblog.middelalderurter.dk/2020/04/04/maelkeboette-opskrifter/

————————————————————————–

Dette var så tredje opslag om de mange dejlige spiselige blomster, der findes – følg med på bloggen for at se de kommende opslag!