Kanel

Kanel, ægte
(Cinnamomum verum,
synonym: Cinnamomum zeylandicum)

Kanelgren
(billede af Public Domain)


Kanel – stang, tørrede blomster og pulver
(billede af Simon A. Eugster – Eget arbejde, CC BY-SA 3.0)

Kanel er et 10 til 15 meter højt, stedsegrønt træ og et krydderi, der kommer fra træets inderste bark.

Man skal skelne mellem ægte kanel og cassia-kanel. Den ægte kanel har gennem tiden været brugt som lægeplante, mens cassia-kanel ikke har de samme egenskaber.

For nogen tid siden gik myndighederne ud med en advarsel mod at spise for meget kanel – det afstedkom næsten en krise for bagerne, der jo bruger kanel i (blandt andet) kanelsnegle. Men det er cassia-kanelen, man skal tage sig i agt for, da den har et giftigt stof, kumarin, der i større mængder kan give leverskader. Og mange steder bliver cassia-kanel brugt i stedet for den ægte kanel, fordi det er billigere.

Kanel bliver i den vestlige madtradition primært anvendt i madlavning som krydderi, både i hovedretter og til desserter og søde sager. Kanel bliver brugt i risengrød, nogle former for chokolade og likører og ofte i retter med æbler. Det anvendes også som topping på cappuccino. Medicinsk bliver det anvendt som andre flygtige olier, og har ry som en god kur mod forkølelser. Den stærke smag og lugt kommer fra stoffet cinnaminaldehyd.

Det er bevist, at en halv teskefuld kanel om dagen sænker blodsukkerniveauet markant, og det kan derfor være godt for diabetikere og andre med blodsukkerproblemer. Det er helt på grænsen for anbefalet daglig mængde. En teske kanel vejer 2,7 gram. Med tanke på leverskader må en voksen ikke indtage mere end 1,4 g kanel dagligt.

Kanel er ikke vandopløseligt, så det er i praksis umuligt at spise en ske kanel, da det modsat andre fødevarer ikke opløses i spyttet. En 4-årig dreng blev kvalt, da han fik kanel ned i lungerne. (Kilde: Wikipedia)

Kanel anses for at være varmende, krampestillende, antiseptisk, at fremme fordøjelsen og give godt humør.

Man kan med fordel tilsætte 2 cm hel kanel eller lidt stødt kanel til sin te, hvis man er forkølet og har feber.

Henrik Harpestreng (1164-1244) var en dansk kannik og middelalderlæge, som også har skrevet en urtebog, eller lægebog om man vil, kaldet ”Liber Herbarum”. I den skriver han blandt andet om kanel: ”Den er tør og varm. Den styrker maven og giver god smag. Og spises den om morgenen, fordriver den tør hoste, styrker brystet og lindrer hjernen, hovedet og øjnene. Den uddriver al hæshed af halsen. Blandes den med øjensmørelse, mindskes den overflødige væske inde bag øjnene.”

Hildegard af Bingen (1098-1179) var en tysk abbedisse, mystiker, forfatter, læge og komponist. Hun skriver i sit skrift ”Physica” blandt andet om kanel: ”Giver godt humør og fjerner tunge tanker. Har man svært ved at trække vejret gennem næsen, bør man spise pulveriseret kanel på en smule brød.”

Vidste du:

– at videnskabelige undersøgelser har vist, at kanel – eller nærmere betegnet den kemiske cinnamaldehyd i kanel – har effektive, svampedræbende egenskaber

– at små mængder kanel har vist sig at kunne dræbe både e-coli og salmonellabakterier

– at kanel ofte bliver brugt i tyggegummi, mundskyl og tandpasta

– at kanelolie viste sig at være mere effektiv end nellikeolie med hensyn til at opretholde sundheden i munden, eftersom det har kraftigere antibakterielle egenskaber, da man testede virkningen af både kanelolie og nellikeolie på bakterier, der forårsager huller i tænderne